Styrkeberegninger
År: 1875
Forlag: Forfatterens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5319: 539
Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.
Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.
Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond
af
J. Fr. Schultze.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Udstrækningen m, lige som ved Fig. 127, naar denne Figur tænkes om-
vendt; er Stangen derimod en Axel, hvorpaa er anbragt et Hjul eller
deslige, hvis Nav har Længden ni, saa bøjes kun Enderne ai og as.
163. Plaar tiøre Tryk virke i forskjellige Afstande fra en af Støtterne,
saa udregnes en Middelværdi, Resultant, for Trykkene, og Angrebspunktet
bestemmes, og Styrken m. v. udregnes dernæst efter Formlerne under
Nr. 159 eller 160, efter som Resultanten har sit Angrebspunkt i Midten
eller udenfor Midten af den understøttede Del. Skal Stangens egen Vægt
tages med i Regning, saa betragtes denne Vægt som et Tryk i Tyngde-
punktet, der, for en Stang af ens Førlighed i hele Længden, altsaa ligger
i Midten.
Resultanten er = Summen af alle Trykkene.
Resultantens Angrebspunkt findes paa følgende Maade: Man udregner først
Trykkene imod Støtterne A og B, se Fig. 114; virker der t. Ex. 3 eller
flere Tryk pi p2 ps . . . . paa Længden A B = L, saa er det samlede
Tryk imod Støtten B:
p2 = P?,,„+ • ■ - ................... (353)
og sættes pi p2 P3 + • . . = P, saa er Trykket imod A:
Pi = P — P2................................................... (254)
Afstanden L imellem Støtterne deles dernæst i to Dele i omvendt For-
hold til Pi og P2, d. v. s. saaledes, at den korteste Del kommer nærmest
ved det største Tryk, og Delingspunktet er da Angrebspunktet for Kraften
R = pi -i- p2 p3 4- . . . .
Delingen af Længden L skeer paa følgende Maade: er t. Ex. for
Fig. 114 : P2 > Pi, saa deles L i to Dele ; li > 82, hvoraf h er nærmest
ved P2 og li ved Pi efter Formlen:
P2 P.
li = L -p-.......og |2 = L ......................................... (255)
Änmrk. I. Man kan ogsaa bestemme hvert enkelt Kraftmoment (statisk
Moment) for sig, og da sætte dette — S W, og foretage den nødvendige
Omformning og Udregning, saaledes, som anført i flere Exempler.
Momenterne ere følgende, naar Trykkene ere udregnede efter Formel 253
og 254, se Fig. 114:
for Trykket pi .... Mi = Pi ai
— p2 . . . . = B 32 — [pi (az —ai)]
— ps . . . . Mb = Pi aa — [pi (as — ai) 4- ps (as — as)]
o. s. f. naar der er flere Tryk.