Styrkeberegninger

År: 1875

Forlag: Forfatterens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5319: 539

Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.

Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.

Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond

af

J. Fr. Schultze.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
114 Udstrækningen m, lige som ved Fig. 127, naar denne Figur tænkes om- vendt; er Stangen derimod en Axel, hvorpaa er anbragt et Hjul eller deslige, hvis Nav har Længden ni, saa bøjes kun Enderne ai og as. 163. Plaar tiøre Tryk virke i forskjellige Afstande fra en af Støtterne, saa udregnes en Middelværdi, Resultant, for Trykkene, og Angrebspunktet bestemmes, og Styrken m. v. udregnes dernæst efter Formlerne under Nr. 159 eller 160, efter som Resultanten har sit Angrebspunkt i Midten eller udenfor Midten af den understøttede Del. Skal Stangens egen Vægt tages med i Regning, saa betragtes denne Vægt som et Tryk i Tyngde- punktet, der, for en Stang af ens Førlighed i hele Længden, altsaa ligger i Midten. Resultanten er = Summen af alle Trykkene. Resultantens Angrebspunkt findes paa følgende Maade: Man udregner først Trykkene imod Støtterne A og B, se Fig. 114; virker der t. Ex. 3 eller flere Tryk pi p2 ps . . . . paa Længden A B = L, saa er det samlede Tryk imod Støtten B: p2 = P?,,„+ • ■ - ................... (353) og sættes pi p2 P3 + • . . = P, saa er Trykket imod A: Pi = P — P2................................................... (254) Afstanden L imellem Støtterne deles dernæst i to Dele i omvendt For- hold til Pi og P2, d. v. s. saaledes, at den korteste Del kommer nærmest ved det største Tryk, og Delingspunktet er da Angrebspunktet for Kraften R = pi -i- p2 p3 4- . . . . Delingen af Længden L skeer paa følgende Maade: er t. Ex. for Fig. 114 : P2 > Pi, saa deles L i to Dele ; li > 82, hvoraf h er nærmest ved P2 og li ved Pi efter Formlen: P2 P. li = L -p-.......og |2 = L ......................................... (255) Änmrk. I. Man kan ogsaa bestemme hvert enkelt Kraftmoment (statisk Moment) for sig, og da sætte dette — S W, og foretage den nødvendige Omformning og Udregning, saaledes, som anført i flere Exempler. Momenterne ere følgende, naar Trykkene ere udregnede efter Formel 253 og 254, se Fig. 114: for Trykket pi .... Mi = Pi ai — p2 . . . . = B 32 — [pi (az —ai)] — ps . . . . Mb = Pi aa — [pi (as — ai) 4- ps (as — as)] o. s. f. naar der er flere Tryk.