Styrkeberegninger

119 (272) (273) (274) (275) saa indsættes i Stedet for P multipliceret med a og b i de angivne Forhold i Formlerne 261, 262 og 263 Summen af alle Tryk pi p2 . . . . hvert især multipliceret med Afstanden ai 32 .... bi ba .... i samme Regnings- forhold (samme Funktioner) som anført i de ovennævnte Formler for Af- standene a og b. Skal Stangens egen Vægt regnes med, betragtes denne som et Tryk i Stangens Tyngdepunkt, altsaa paa Midten, naar Tversnittet er ens i hele Længden. Som Exempel anføres her for 3 Tryk: Trykkene imod Støtterne blive: . pi (3 ai + bi)’bi2 4- P2 (3 a2 4- ba) b22 -j- ps (3 as + ba) Ö33 V c o. । q A r, pi (ai + 3 bi) ai2 + p2 (a2 4- 3 b2) a22 4- pa (as 4- 3 bs) as- L3 For Styrken ved Støtterne er: J a ... pi ai bi2 4- P2 as ba2 + ps aa bs2 ved Å : W = ---------------- -grp----------------- ♦................ K o 5fi. pi ai2 bi + P2 a22 Ö2 + på ay2 bs ved o . w = -------------*-----g |^2.............................. - Det farlige Snit ligger ved den Støtte, som lider det største Tryk; er Trykkene imod Støtterne lige store, saa er det Tegn paa, at Trykkenes Resultant har sit Angrebspunkt midt imellem Støtterne, og det farlige Snit ligger da samtidig ved begge Støtter og paa Midten af Stangen. D. Stænger, der ligge vandret med den ene Ende fastgjort, og den anden paa en Støtte. 168. Naar der virker et Tryk midt imellem Sletterne, Fig. 121, eller udenfor Midten, Fig. 122 og 123, saa faaer den elastiske Linie en dobbelt Bøjning, og det farlige Snit bliver ved den faste Ende A. Naar Kraftens Angrebspunkt er i en Afstand fra den faste Ende A af Ä C1 = 0,5859 L, saa er den største Bøjning f m i dette Punkt; ligger derimod Angrebspunktet i en anden Afstand fra A, saa er den største Bøjning udenfor Angrebspunktet, og modsat den Ende, som er nærmest ved Angrebspunktet. Sættes Afstanden fra Støtten A til Kraftretningen, eller A C1 — n L, altsaa n = > r’ ;o I H* saa bliver: