Styrkeberegninger

5 koefficienten er den Kraft eller Byrde, hvortil man indskrænker Trykket for at undgaa Sønderknusning. Ifølge praktiske Erfaringer bestemmer man Sikkerhedskoefficienten til: 00 o o — a -L af Sønderknusningskoefficienten for Murværk, .-n- af do. do. for Stene og Træ, 10 ’ ~ af do. do. for Metaller, b Naar Legemer bøjes nedad, Fig. 1, teaa strækkes den øverste Del, hvor- imod den underste Del sammentrykkes; lignende Forhold finde Stedved Bøjning opad eller til Siderne. Imellem de to Lag, der strækkes og sammentrykkes, ligger et Lag, der ikke undergaar nogen Forandring af Betydning, og dette kaldes det neutrale Lag, som man har vedtaget at antage at gaa igjennem Tversnittets Tyngdepunkt, undtagen ved saadanne Legemer, navnlig Støbejern og Træ, der fordre en forskjellig Kraft for at forlænges og sammentrykkes ligemeget. Legemernes Modstand mod Bøjning er afhængig af Materialet, hvoraf de bestaa, af Tversnittenes Form og Størrelse, af Understøttelsesmaaden, af Af- standen imellem Understøttelsespunkterne, og af de tyngende Kræfter. Betragtes ved Fig. 1: I K k i som eu meget lille Del af Legemet C B, der kun i Figuren er gjort noget stor, for bedre at kunne se den Forlængelse d i, der fremstaar ved Bøjningen, og tænkes Legemet fastgjort ved Enden C og bøjet ved en Kraft P, der virker lodret paa C B, naar denne Linie er vandret, saa er C C et Element, (meget lille Del) af Kurven C C B i det neutrale Lag; denne Kurve kaldes den elastiske Linie; trækkes en Linie C d paralel med J O, saa er d i det lille Stykke, som Legemets Fibrer af Længden J d paa Yderfladen have forlænget sig. Da Buerne d i og C C, paa Grund af den ringe Længde, man tænker sig, at de have, kunne ansees for rette Linier, og da /\ C O C og d C i ere ligedannede, saa er: 1= ?...................................................(2) I r naar e = d i 1 = C c a = i c = d c r = C O = C O = Krumningsradien for Buen C C. Sætter man o = GjennemsniUfladen af en Fiber, som strækkes, og E = Spændighedskoefficienten.