Styrkeberegninger

saa bliver, overensstemmende med Forklaringen under Nr. 7, hvorefter T e = — altsaa rf = E -j o o |— andre Forlængelser imellem C og i og Afstand feft- paa Grund • (3) E-j O== den Kraft eller Spænding, hvormed Fibren i Afstanden a fra det neutrale Lag modsætter sig en Forlængelse ved Spændighedsgrænsen: 6 3 Da = — (Formel 2), saa er altsaa: E o a - r Dette Forhold, som er udviklet for Forlængelsen d i og Afstanden c i, bevises paa samme Maade for alle for Sammentrykningen. Da Modstands Moipentet er lig Kraften Gange den lodrette den lille Flade o nedJ().åa Kraftretningen (Retningen efter C B, af Legemets Strækning) saa er Fibrernes Modstandsmoment: E 2 E oa v a == o a —........................... r r og Summen af alle Modstandsmomenterne i hele Tversnittet af den forlængede Del af Legemet plus Summen af alle Modstandsmomenterne i hele Tversnit tets sammentrykkede Del, maa altsaa være ligestort med hele det ydre Kraft- moment PL — M (det statiske Moment), der paavirker Legemet til Bøjning, = C B. Betegner man Summen af de anførte Modstandsmomenter med: S O a2 for' Forlængelserne, og . . . E V 2 t C . , • begge x “ 2. Oi ai for Sammentrykningerne, r, (Summategnet 2," udtales: „Sigma“) saa er altsaa: -a«- E S værdien (2' o a2 + 2 oi a‘2i) kaldes Inertimomentet. Betegnes Inertimomentet med J, saa bliver: M = ^J ................................................. InerEnnomentet bliver altsaa Summen af alle de smalle vandrette Striber, hvori Tversnitsfladen tænkes delt, og hver Stribe især multipliceret med Kvadratet af sin Afstand fra det neutrale Lag. Paa denne Maade kan et hvert Inertimoment tilnærmelsesvis udregnes. Ifølge Formel 2 har man: a * / 6) indsættes denne Værdi i Formel 5,