Styrkeberegninger

 saa er: i EJ a (6) og naar T — Spændighedsgrænsens e —ved Spændighedsgrænsen: Koefficient, saa er, for en Forlængelse ifølge Nr. 7, og efter Formel 6: M a a i hvilken Formel a er Afstanden for den fra det neutrale Lags længst fjer- ~ - e i.i.i i . iiniii- rrr-r- ‘ nede Fiber i den forlængede eller sammentrykkede Del af Legemet, fordi dette Punkt er mest udsat for Brud, -J- Værdien — kaldes Tversnitsmodeltøn, og naar denne sættes = W, saa _ . a u.r7-rt—jy,,,-, faaer man den simpleste Betegnelse for Legemets Modstand mod Bøjning ved Spændighedsgrænsen ved Formlen: - M = T W........................................................................ (8) og naar man istedetfor T indsætter: K = Koefficienten for Legemets største Styrke, eller k = Sikker- hedskoefficienten, saa faaer man: M - K W........................................................(9) for Legemets Styrke ved Rrudgrænsen; M = kW.........................................................(lo for Legemets Styrke med Sikkerhed mod Brud. M == S W.......................................................(li) for Legemets Styrke med en Spænding — S 21. Momentet NI = P L passer kun paa det enkelte Tilfælde for Figur 1; PL PL under andre Forhold bliver ]y[ = eller = o. s. v., som nærmere vil blive omhandlet under Afsnittet Bøjning. 22. Inertimomentets nøjagtige Værdi bestemmes ved Integralregning, som ikke kan vises her: (Integralformlen er: J = ,J dlT; se Forklaringen umiddelbart efter Formel 5). Plan I til VI indeholder Værdier for de vigtigste i Praxix forekommende Inertimomenter og Tversnitsmodeller. Ved enten at