Styrkeberegninger

8 dele eller sammensætte de anførte Tversnitsformer saaledes, at Axen gjennem Tyngdepunktet ikke forrykkes, kan der dannes flere Andre, for hvilke da de hosstaaende Formler ere gjældende, naar man enten tager det Dobbelte eller Halvparten af Værdien, eftersom man har taget Figuren dobbelt eller halv. Af Fig. Nr. IV Plan I kan der saaledes dannes et retvinklet Rør, som Fig. 11 paa Plan VII; af Fig. Nr. VII Plan II kan der dannes et E dannet Rør, som Fig. 18 paa Plan VIL o. s. fr. Dersom man ved saadanne Sammensætninger eller Delinger vil tilføje eller borttage smaa Dele, saa kan dette ske ved at man enten adderer eller sub- traherer disse Smaadeles Flade-Indhold, multiplicerede med Kvadratet af Afstanden fra disse Fladers Midtpunkter til Axen igjennem Hovedfigurens Tyngdepunkt, til eller fra Hovedværdierne for Figurerne paa Plan I til VI. Nogle af disse Tversnits Forandring til andre Former anføres exempelviis her, se Plan VIL Af Figur 2 kan man danne Figur 3 ved at dele Ribben aogai, og føre dem ud til Siderne til Stillingerne 32 og aa ; ved Beregnin- gen af Inertimomentet eller Tversnitsmodellen for en Figur, som Fig. 3 tænker man sig omvendt Ribberne a2 as og as as forenede til a og ai, i Fig. 2, og Udregningen skeer da efter Bestemmelserne for denne Figur. Af Figur 4 kan man danne Fig. 5, 6, 7 og flere Andre, ved at tænke sig Ribben a enten forskudt ud til den ene Side, eller delt efter Bredden i to eller flere Dele af en hvilken som belst Tykkelse. Har man derimod Tversnit, Jom Figur 5, 6 eller 7, kunne disse paa mod- sat Maade dannes til Figur 4, og Udregningen gjøres efter Formlen for denne. Af Fig. 8 kan dannes Figur 9 til 17 og flere andre ved Forskydning- eller Deling af Ribberne, samt ved at forkorte eller forlænge Delene efter Bredderetningerne, Det ovenfor omtalte E dannede Rør fremstaaer paa samme Maade, som de ovenanførte Former, og faaer Form, som Fig. 18, og omvendt kan Fig 18 gives Form, som Nr. VII, Plan II,vedat tænke sig Ribberne skudt sammen til een Ribbe. Et Exempel paa Tilføjning af mindre Dele er Fig. 19, hvoraf der fremstaaer en Figur som 20 ved at tilføje de 4 smaa Flader n og de 4 smaa Flader m. Inertimomentet af Figur 20 bliver da lig med det af Fig. 19 plus Fladerne n og m, multiplicerede med Kvadratet af deres Afstand fra Axen igjennem Tyngde- punktet, altsaa ved at tilføje: (2 m a" H-2 n a'"’i). + (2 m a22 -|- 2 n a~s). Fig. 21, som er et Profil af en Jernbane-Skinne afgiver et yderligere Be- vis eller Exempel paa en Tilnærmelsesberegning af Inertimomentet; efterat man nemlig først deraf har dannet Fig. 22, der beregnes eftei’ Figur Nr. X i Plan III, kan man paa den ovenanførte Maade subtrahere Værdien for Hjør- nerne m mi, n ni og o O1, Og addere Værdierne for Smaadelene p og pi, q og qi, hvorved man paa det Nærmeste har Inertimomeutet af Fig. 21,