Styrkeberegninger

9 Inertimomenterne kunne ogsaa konstrueres i Form af en Flade, efter en Fremgangsmaade, der er anviist af Ingenieur Bojåcek i Cøln; Flade-Indholdet angiver Størrelsen af Inertimomentet. (Se „Zeitschr. d. V. deutscher Ingenieure 1869.) Fremgangsmaaden er ens for alle mulige Tversnitsformer, men for Nemheds Skyld maa man erindre, at naar Tversnittet er symetrisk efter een Axe, saa behøver man kun at konstruere Inertifladen for det halve Tversnit, og dernæst tage den dobbelte Værdi af det udregnede Flade-Indhold; er Tversnittet syme- trisk efter to Axer, saa konstrueres kun en Inertiflade for Vi af Tver- snittet, og Fladen regnes senere 4 Gange større. Konstruktionen foretages paa følgende Maade. t. Ex. for et Cirkeltversnit, hvoraf kun benyttes en Kvadrant Figur 23. Er Ä B Axen igjennem Tver- snittets Tyngdepunkt (hvilken, som anført under Nr. 24, kan findes ved at udskjære et nøjagtigt tegnet Tversnit i en passende Størrelse af tykt Papir, Carton, og lade det ballancere over Skarpen paa en Kniv), saa afsættes Reduktionslinien x Xi i en Afstaad n (ikke for lille, da Fladen ellers bliver meget langstrakt) parallel med AB. I Omkredsen C B vælges et Antal vilkaarligt beliggende Punkter a. 3i 32 . . . . (jo flere des bedre), som føres lodret ned paa x Xi. og igjennem disse Punkter, b. bi ba . . . . trækkes rette Linier (Straaler) fra Punktet A., og disse Straaler forlænges til de skjære de Linier, der ere trnkne igjennem de valgte Punkter a. ai a2 . . . parallelle med x XiJ fra Skjæringspunkterne nedfældes atter lodrette Linier paa x Xi, og igjennem disse trækkes atter Straaler fra A, der ligeledes for- længes indtil de skjære de nævnte Paralleller, og disse sidste Skjærings- punkter forenes dernæst alle til en krum Linie, som da i Forbindelse med Linien C A omslutter den søgte Flade, der angiver Størrelsen af Inertimo- mentet, der altsaa for Kvadi'anten er Fladen A C D A. Paa lignende Maade er Rektlanglet C E Fig. 24 behandlet for at finde Inertifladen A C D A for den ene Halvpart af Rektanglet; for dette tages altsaa den fundne Flades Indhold 2 Gange, for Kradranten derimod 4 Gange. Ved Udregning af Fladernes Indhold maa det erindres, naar Højden n ikke er ligestor med Enheden for Udmaalingen, t. Ex. naar man ndi’egner Fladen i Tommemaal eller efter Millimeter, og n er større eller mindre end 1 Tomme eller 1 Millimeter, at Flade-Indholdet da skal multipliceres med n2 for at faa den rigtige Talværdi, t. Ex. ved Rektanglet Fig. 24 er n = Vs Tomme, hvisaarsag der maa multipliceres med (x 2)2 — x/45 ved Kvadranten Fig. 23 er n valgt = 1", altsaa skal der ikke multipliceres med n2, som = l2 — 1; vilde man derimod have Fladen udtrykt i Millimeter, saa maatte der multipliceres med 262 = 676 (nøjagtigere = 684), da n er 1" dansk. Treffer det sig, at der forekommer Hulheder i Tversnittene, t. Ex. naar Cirk- len var ringdannet, saa konstrueres paa samme Maade Inertifladen for Hulheds- 2