Styrkeberegninger
År: 1875
Forlag: Forfatterens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5319: 539
Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.
Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.
Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond
af
J. Fr. Schultze.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
formen, og dennes Talværdi subtraheres fra den først udregnede Værdi fol-
det hele, fulde Tversnit.
Af Inertimomentet findes Tversnitsmo dellen ved at dividere med den lod-
rette Afstand af det længst fjernede Punkt i Omkredsen fra Axen igjennem
Tyngdepunktet, altsaa for Fig. 23 med Radius, og for Figur 24 med den
halve Højde eller C A.
Har man et Tversnit af meget forskjellig Beskaffenhed i Formen af de 4
Dele, som to paa hinanden staaende Axer igjennem Tyngdepunktet frembringe,
kan hver Kvartpart behandles for sig, og derefter adderes.
Rigtigheden af den anførte Fremgangsmaade for Konstruktionen af Inerti-
momentet fremgaaer af Følgende : man vil erindre, at det under Nr. 20 er an-
ført, at Inertimomentet er en Sum af alle de enkelte Smaadeles Flade-Ind-
hold i Tversnitsfladen, hver især multipliceret med Kvadratet af sin Afstand fra
Axen igjennem Tyngdepunktet (eller en hvilken som helst anden Linie for
Inertimoménter i Almindelighed), og det er netop en Flade, sammensat af
disse Værdier, man faaer efter den anvendte Fremgangsmaade; har man t. Ex.
et Tversnit abea Fig. 25, og man vil konstruere Inertifladen i Forhold til
en Axe A B, der, som ovenfor anført, gjerne kan ligge her forneden, saa af-
sættes Reduktionslinien X Xi i en hvilkensomhelst Afstand n fra A B; an-
tages n som Enhed, altsaa n = 1, og er t. Ex. pm en meget smal Stribe
af en meget ringe Bredde = b, og overføres Punktet m paa den anførte Maade
til Beliggenheden H12, ved først at føre m lodret ned paa x Xi til mi, dernæst
trække cmi helt op til n i Linien pm2, atter nedfælde n til ni, og trække cm
helt op til m2, saa har man Trek. C p n, hvori cs = n = 1, ogsmi = pm,
samt, da xxi parallel pm, saa forholder sig:
pT : p n = cs : smi, altsaa:
p~ : p“ = 1 : pm, følgelig:
pn — pm X Pc; __ ________ _ _
paa samme Maade har man for Trek. C p Hk, bvori sm = Pn = pm X Pc
(se ovenfor)
pc i pm2 = cs * sni, altsaa:
p” : pm2 = 1 : pT, og
pT : p~2 = 1 : (pm x p“)> følgelig:
pin 2 = pin X P~ X P~= 1” X (p'c')2
multipliceres med Bredden b, saa er:
b X p” = b X P~ X (P*c)2
altsaa er den meget smalle Stribe pin2, der udgjør en Part af den konstruerede
Flade for Inertimomentets Størrelse, en af de smaa Flader, multipliceret
med Kvadratet af sin Afstand fra Axen A B, der, som ovenfor anført, i For-
ening udgjør Inertimomentet, og Størrelsen af dette er altsaa mathematisk
nøjagtigt bestemt ved den angivne Fremgangsmaade.