Styrkeberegninger

...... 11 Den mindre øvede Regner gjøres opmærksom paa, at de konstruerede krumme Fladers Indhold udregnes ved dels at omslutte dem med, dels inde- slutte dem i retlinede Figurer, som t. Ex. Fig. 26, der dannes af den krumme Linie a m b C d e f, og kan udmaales ved Summen af Fladerne a b d f + Trek, b C d + de flade Cirkelafsnit a Hl b og bc og cd -i- (Trek, d f e 4- de flade Afsnit de og fe); og saadanne flade Cirkelafsnit, som amb og andre, udregnes ved at multiplicere Længden a b med 2/b af Højden m n. 23. Har man ved en udført Regning faaet en bestemtTVærdi ifør Tnerti-^ * momentet, og man derefter skal bestemme Størrelsen af Tversnittet, da skeer dette ved at udregne Maalene, naar Formen kan henføres til en af de i Plan I—VI anførte Figurer; lader dette sig derimod ikke gjøre, konstrueres Tversnittet paa følgende Maade: Man bestemmer først et Forhold, hvori alle Længde- og Breddemaalene skulle staa til Tversnittets fulde Højde, og tegner et Tversnit efter vilkaar- ligt Maal; dernæst konstruerer man paa den anførte Maade den Flade, der angiver Størrelsen af Inertimomentet; er denne da lige stor med den for- langte Inertimoments-Størrelse, saa har Tversnittet det rette Maal; er den fnndne Værdi derimod større eller mindre end den skal være, fordi det Tversnit, hvortil Inertifladen er bleven tegnet, selv er bleven tegnet efter en vilkaarlig Maale-Enhed, saa dividerer man den Væi’di, som Inertimomentet skal have, med Værdien af det ved. Konstruktion fundne Inertimoment, og uddrager dernæst Fjerderoden af denne Kvotient (Kvadratroden uddrages to Gange), og med denne Rodstørrelse multipliceres dernæst alle Maalene i det tegnede Tversnit, der laa til Grund for Konstruktionen af Inertimoments- fladen, og et nyt Tversnit med disse forandrede Maal er da det Søgte. T. Ex. Har en Beregning givet for et Cirkeltversnit et Inertimoment lig 1,600,000, saa tegner man en Kvadrant, t. Ex. med en Radius = 50 Mm., hvis Inertimoment alts aa skulde være 400,000; men finder man nu, at Kon- struktionen af Inertifladen giver 1,218,336, saa bliver den rette Radius ikke 4 '___________ _________ KATIT Knl/ 400,000 Kn 1/ ,-------------------------- 50Mm., men 50 |/ -y?21^336 = 50 |/ )/ 0,33 = 50 X 0,76 = 38 Mm. Havde Tversnittet været af en mere sammensat Form, skulde hvert enkelt Maal have været multipliceret med 0,76. 24. De Tversnit paa Plan I til VI, der ikke ere symetriske efter to Axer have Vær- dier for a, som ere betegnede med ai og an, hvorved der fremstaaer to Tversnits- modeller, En for og En for , eftersom den ene eller den anden Side 3.1 all vender opad ved Brugen; disse to Tversnitsmodeller ere betegnede med Wi og Wn. I de Tilfælde, hvor Udtrykkene for Afstanden a ere alt for vidtløftige, staar anført „bestemmes ved Forsagdette sker ved at udskjære af et