Styrkeberegninger

År: 1875

Forlag: Forfatterens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5319: 539

Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.

Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.

Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond

af

J. Fr. Schultze.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
149 A = Antallet af Arme; L — Armlængden i Millim. eller Tom., P — Trykket i Omkredsen, saa er for et retvinklet Tversnit, Fig. 183: b=Vos • • og 1 = ®1 Eegien “I...............................(350) b for et ovalt Tversnit, Fig. 184, naar e — -%■ (351) = 2/3 e. og Bredden (eller Højden) gjøres regnet med ved Bestemmelsen af Armstyrken. 4 bliver Armbredden = —- b; Tykkelsen gjøres 5 h = 17-PL »' 0,0491 A S hvorved Spændingen S kan sættes — k efter Tabel 29, eller lidt mindre, t. Ex. = 2500 for Tommemaal, og 1,8 Kilog. for Millim. Maal. Tykkelsen af Ribben e1 er = efter Skjøn, da den ikke er Ved Ringen eller Kransen lige stor i hele Længden. Ved Remskiver gjøres de dobbeltkrumme. Værdien af P for Tandhjul og Remskiver kan bestemmes efter Formlen under Nr. 79 for Snorskiver. ovale Arme enten lige, enkeltkrumme eller G v v — -—, naar g G B ’ Og Ved Svinghjul er P = M M G 9 v = Svinghjulets Masse — = Vægten i Kil. eller Pund af Svinghjulsringen, = Faldhastigheden i 1ste Sekund, — 9,8i for Metermaal, 31,25 for dansk og norsk Maal, = 33,04 for svensk Maal. === Svinghjulsringens Hastighed pr. Secund i Meter eller Fod. Anvendes Svinghjulet tillige som Remskive eller som Tandhjul, maa P forøges med Trykket, der virker i Omkredsen, beregnet som ovenfor angivet for Tandhjul og Remskiver. Axler. 241. Styrkemaalene for at modstaa Bøjning eller Vridning, eller samtidig Bøjning og Vridning, udregnes efter de derhen hørende Afsnit for Stænger eller Axler; kun bliver derved at erindre: at Axler maa altid beregnes som frit- liggende, og at naar lange, staaende eller liggende Axler have stor Afstand imellem Tappelejerne, saa gives noget større Tykkelse, end Formlerne vise, for at unclgaa Rystelser.