Styrkeberegninger

152 ................. (356) Er p = Trykket i Axlens Længderetning i Kil. eller Pund, og d, D, b, h og hi have den i Fig. 186 viste Betydning, udtrykt i Millim. eller Tommer, a = Antallet af Ringe, n = Antallet af Axlens Omdrejninger pr. Minut, saa tages, ifølge Reuleaux, a lig den største af følgende to Værdier: P" n o _ 24 P a “ 2000 b eUer a 25 D b P n P 2 og 3) a = lÖiÖOCTb eller a = 1425 0 b Det bemærkes, at i Reglen bliver den første Værdi størst, altsaa den, der skal benyttes; den anden Værdi bliver ofte meget mindre end den Første. Ringbredden b tages efter Skjøn = Ve til Vi o d; derved bliver altsaa 0 = d f b. Axlens Diameter d, hvorpaa Ringene anbringes, er selv- følgelig udregnet forud, h og hi gjør man som oftest = b, dog er h undertiden lidt mindre. Formlerne, der gjelde baade for staaende og for liggende Axler, forudsætter at Tappen gaaer i Pander af Bronce eller af hvidt Metal. Armerede Bjælker, Hængeværk, Sprængværk, Tagværk og Gitterdragere m. Fl. 249. Naar de Spændinger, som de trykkende Kræfter foraarsage til Strækning eller Sammentrykning i Spærene, Stiverne og Stænger eller Bolte er ud- regnet, saa beregnes Styrkemaalene efter Afsnittene, angaaende disse Virkninger. Som en letfattelig Vejledning, med omfattende fortrinlige Exempler, til Beregning af Spændingerne anbefales: Ritters Dach- und Brucken-Con- strucktionen; lige som ogsaa Weisbachs „der Ingenieur“ indeholder en Samling af Exempler paa saadanne Udregninger i større Udvalg; tillige anbefales Behses „die Berechnung der Festigkeit von Holtz- und Eisen- constructionen“, der indeholder en god Samling Tegninger og Beregninger af Bro- og Tagværk, samt Holmbergs og Steens de „mekaniske Love for Bygningsvæseneten fortrinlig Afhandling over Kræfters Virkning paa enkelte Partikler, samt paa faste, spændige, leddede, løse og flydende Systemer, retlinet Bevægelse, Stød og Vands Udstrømning og Bevægelse m. m.