Styrkeberegninger

År: 1875

Forlag: Forfatterens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5319: 539

Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.

Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.

Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond

af

J. Fr. Schultze.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
tf*- b. Kjæder af Rundjern. (Se Anmærkningen efter Nr. 7$^ 35. De mest brugelige Kjæder af Rundjern ere: Kjæder med lange Led (tyske Kjæder). Fig. 27. Kjæder med korte Led (engelske Kjæder). Fig. 28. Kjæder med Stivere. Fig. 29. Hagekjæder (Vaucansons Kjæder). Fig. 30. Kjæderne Fig. 27 og 98 kaldes ogsaa „aabne Kjæder“, i Modsætning til Kjæder med Stivere, der lukke Aabningen i Leddene. 36. De Forholdsværdier, som Leddene have i Fig. 27 til 29, give meget pas- sende Størrelser for Kjædernes Anvendelse i Maskinfaget, men deø fore- kommer ogsaa andre Forhold ved Leddenes Størrelse. Hagekjæder, hvis Led ikke sveises, men kun ombøjøies, egne sig kun for svage Kræfter. 37. Naar Rundjernet ikke var blevet svækket ved Ombøjning og Bearbejdelse, skulde Kjædernes Styrke være dobbelt saa stor som Rundjernets, hvoraf de smeddés, da Leddene have to Sider til Modstand for Strækning, men Styrken har ved Forsøg (kun/viisFsig^at være følgende: Styrken af Kjæder med Stivere forholder sig til selse Rundjernets Styrke som 14:9. Styrken af aabne Ringkjæder forholder sig til selve Rundjernets Styrke som 11:9. Reuleaux angiver, at ved store Kjædeleveringer betinges den mindste tilladelige Styrke for Kjædernes Antagelse ved at forlange, at det ufor- arbejdede Rundjern, hvoraf Kjædeleddene smeddes, skal have en absolut Styrke af 32—36 Kilogr. pr. Q Mm., og at de færdige Kjæder skulle have en absolut Styrke af 23—26 Kilogr. pr. Mm. af det Dobbelte af Rund- jernets Tversnit. Desuden forlanges der en stor Sejghed af Jernet; saa- ledes bestemmes der t. Ex., at Rundjernet, før Brydning indtreffer, skal vise en vedvarende Forlængelse af 10 — 20 pCt. 38. Som Prøvevægt eller Strækning, ved Hjælp af en hydraulisk Presse, -an- vendes pi’. Mm. af det dobbelte Rundjernstversnit: for aabne Kjæder..............................14 Kilogr. for Kjæder med Stivere . ................•. . . 17 — i England...............17,9 — Herved kommer man udenfor Spændighedsgrænsen (se Tabel 29), hvor- ved der opstaaer en lille vedvarende Forlængelse. 39. Sikkerhedsbelastningen tør ikke regnes højere end til den halve Prøvevægt, hvorved man kun faaer en 4 til 3 Fold. Sikkerhed mod Brud, efter Jernets Tykkelse; ved at tage 3/s af Prøvevægten til den største Be- lastning, faaer man en 5 til 4 Fold. Sikkerhed mod Brud efter Jernets Tyk- kelse. (Jo tyndere Jern, desto større Sikkerhed.)