Styrkeberegninger

 32 c. Kjæder med flade Led. 54. Af Kjæder med flade Led er Gallé’s Laskekjæder, Fig. 43, de mest an- vendte; men de ere bievne betydeligt forbedrede af Ingenieur Neustadt i Paris, der har taget Patent paa sine Kjæder, ved hvilke han har anvendt et Antal flade Pladeled paa Bolte-Enderne; se Fig. 44. 55. For Kjæder med flade Led maa baade Bolte-Tykkelsen og Leddenes Tver- snit beregnes. Weisbach regner 12,000 <S' pr. Tomme (8,772 Kil. pr. 0 Mm.) for Styrken af Gallé’s Kjæder; derefter bliver Boltenes fulde Styrke, da hver Bolt har to Ender: 2 X 12000 = 24000 pr. Tomme (17,544 Kil. pr. Mm.), og man faaer derefter Boltens fulde Styrke: 1) P = —- = 13,?72 d2............................. (47) 2) P =...........= 18840 d2..............................(48) 3) P...............= 19818 d2 ..............................(49) og derefter Tykkelsen af Tapperne: 4) d = 0.269 /P-..............................................(50) 5) d = 0,0073 y"P~............................................(51) 6) (1 = 0,0071 ]/ P............................................(52) Kjædeleddenes Tykkelse bliver . . . . t = —, 3 deres mindste Bredde................b — — d, 5 deres største Bredde .......... B =•— d. (Se Fig. 43.) 3 Kjædehjulets Tændei' gives en Tykkelse = — d. Stilen bliver = 2,55 d; Stilens Chorde er lige stor med Midte-Afstanden imellem to Bolte-Huller i et Led. I Bunden afrundes Tænderne med en Radius = 0,525 d, og Flankerne beskrives med Radier, fra Midten af Ledboltenc imellem Tænderne paa Hjulet. 56. Gallé’s Laskekjæder anvendes kun til at forplante en langsom Bevægelse, hvorimod Neustadts Kjæder have en talrig Anvendelse, og have givet saa gode Resultater, at de ere bievne en væsentlig Forbedring ved Kraner, og i Frankrig have de næsten ganske fortrængt Gallés Kjæder; man har ogsaa begyndt at indføre dem i Tyskland.