Styrkeberegninger
År: 1875
Forlag: Forfatterens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5319: 539
Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.
Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.
Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond
af
J. Fr. Schultze.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
De tynde Snore slaaes ligesom Tovene uden om en Sjæl eller et Hampe-
garn. Tove, som ikke skulle gaa over Tridser, Snorskiver eller Valser be-
høve ingen Sjæle.
61. Nåar man kjender Antallet af Traade, hvoraf Tovet bestaaer, sædvanlig
kun 36, og de enkelte Traades Tykkelse, i Reglen ikke under Vs Mm. og
ikke synderligt over 2 Mm., saa bliver selve Tovtykkelsen, naar Tovet har
Hampesjæle, og
d — Tovets Diameter,
= de enkelte Traades Tykkelse eller Diameter,
a = Antallet af Traade i Tovet,
for a = 36 ... 42 ... 48 ... 60 ... 72 . J . .
d = 8 Ö 10,25 Ö 11,33 d 12,8 S 14,2
Staaltraad og Messingtraad er ikke saa godt som blød, svensk Jerntraad,
der nu udelukkende anvendes til Jerntraadstove.
62. Efter R. S. Newalls & Co.s omfattende Forsøg er Brudbelastningen for Jern-
traadstove i Gjennemsnit:
1) 34,31 Kil. pr. Mm.,
2) 47,000 'S' pr. □" dansk eller norsk,
3) 49,300 ft pr. □" svensk,
altsaa omtrent kun halv saa stor, som Jerntraadens absolute Styrke; denne
Forringelse hidrører dels derfra, at Jerntraaden svækkes meget ved at snoes,
men især hidrører den fra, at Tovet ikke danner en til dets Diameter ganske
udfyldt Cirkelflade i sit Tversnit, se Fig. 45, medens de anførte Styrke-
Værdier ere Forholdstal til en fuld Cirkelflade.
63. Jernfraadstovenes Styrke kunne let udregnes efter de anførte Værdier; men
ved at gjøre Udregningen efter Antallet af Traade i Tovet, gjælde Formlerne
baade for Tove med og uden Sjæle.
Tove, som gaa over Skiver elles Valser for at anvendes ved Hejseværker,
navnlig ved Grubedrift, eller til at forplante en Bevægelse, lide en betydelig
Spænding ved at bøjes om Skiverne eller Valserne, da, som omtalt ved
Bøjnings-Theorien, de yderste Fibre strækkes, og de underste sammentrykkes.
Det er indlysende, at Spændingen bliver langt større ved Bøjning om smaa
Skiver end om store, og ligeledes at tykke Traade lide en større Spænding
ved Bøjningen end tynde, da Strækningen af de yderste Fibre og Sammen-
trykningen af de underste Fibre skeer i Forhold til Traadtykkelsen. For
at Spændingen ikke skal blive skadelig for Brugen af Tovet, maa Skiverne
piler Valserne derfor gives en Størrelse, der afhænger af Traadtykkelsen.
64. Jerntraadstove, der gaa over S kiver eller Val ser for at an vendes
v e d H e j s e v æ rk e r giver man i Tyskland en Træk-Spænding i Traaden af 9 KVo-
5*