Styrkeberegninger
År: 1875
Forlag: Forfatterens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5319: 539
Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.
Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.
Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond
af
J. Fr. Schultze.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
J
I
$
70
Anmk. 3. For Søm, og for Hager med Ender, som Søm, er, for lignende
naar den i Træet inddrevne Søm-
Tykkelsen = t i
Forhold, som ovenfor anført,
ængde er = I, Bredden = b
og
og
Mm.
i Endetræ.
( 0,037 I (b -4- t)
P = 0,067 I (b + t)
( 0,104 ä (b + t)
i Sidetræ.
0,067
0.104
0,146
for Fyr,
for Bøg,
I (b + t)
I (b + t)
I (b 4~ t) for Eg,
Alt for en tifold Sikkerhed.
Det er en Selvfølge, at Bærekraften kun gjælder for det Tilfælde, at
det er nogenlunde godt, frisk Tømmer, hvorom Talen er, da gammelt,
daarligt Tømmer yder en mindre Sikkerhed.
105. Netninger skulle fortrinsviis enten være stærke, som ved Jerndragere for
Brobygning og Jernbjælker i Bygninger, tætte, som ved Skibe, Vand-
beholdere og Gasbeholdere (Gasklokker) eller baade stærke og tætte,
som ved Dampkjedler; desuden forekommer der Netninger, hvis Styrke
ikke er af Vigtighed, fordi Netterne kun tjene til at forene to eller flere
Dele, der ikke udsættes for Paavirkning til at sønderrive eller overskjære
Naglerne; saadanne Netninger kan man kalde simple Netninger.
Ved varm Netning opstaaer der en stærk Spænding i Netterne, naar
de ere blevne afkjølede; derved sammenholdes Pladerne med en Kraft, der
afhænger af denne Spænding, og som Forsøg har viist at kunne naa til
10 å 14 Kil. pr. Mm. (14,000—19,600 % pr. □") af Netnaglens Tver-
snit. Jo længere Naglen er, desto større bliver denne Spænding, der ved
lange Nagler endog kan medføre en Sønderrivning. Da denne Spænding
paa en Maade bidrager til Styrken ved at sammenholde Pladei’ne, men til-
lige forringer Naglens Styrke mod Forskydning eller Overklipning, saa fore-
trækker man ved Beregning af Netningens Styrke at undlade Hensynet til
den nævnte Spænding, og kun at tage Hensyn til Netternes Modstand mod
Forskydning. De Forsøg, man har anstillet i denne Henseende, føre til at
antage Naglernes Styrke mod Forskydning i den foranførte Betydning til
en Værdi af 32 Kil. pr. Millim. (ca. 44,800 pr. □").
106. Netnaglernes Diameter d i Forhold til Pladetykkelsen t anvendes imellem
Grænserne d = 1,5 t og - t.
Jo
mindre
Forholdet — er
desto flere Netter udfordres der, idet
- at Afstanden imellem dem bliver mindre, se Formlerne 160 og 161, og
desto mere svækkes de nettede Dele, men desto tættere blive Samlingerne;
jo større — er, desto mindre Antal Netter behøves der, men desto mindre
tæt, men tillige desto stærkere er Forbindelsen; se Tabel under Nr. 108.