Styrkeberegninger

År: 1875

Forlag: Forfatterens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5319: 539

Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.

Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.

Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond

af

J. Fr. Schultze.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
J I $ 70 Anmk. 3. For Søm, og for Hager med Ender, som Søm, er, for lignende naar den i Træet inddrevne Søm- Tykkelsen = t i Forhold, som ovenfor anført, ængde er = I, Bredden = b og og Mm. i Endetræ. ( 0,037 I (b -4- t) P = 0,067 I (b + t) ( 0,104 ä (b + t) i Sidetræ. 0,067 0.104 0,146 for Fyr, for Bøg, I (b + t) I (b + t) I (b 4~ t) for Eg, Alt for en tifold Sikkerhed. Det er en Selvfølge, at Bærekraften kun gjælder for det Tilfælde, at det er nogenlunde godt, frisk Tømmer, hvorom Talen er, da gammelt, daarligt Tømmer yder en mindre Sikkerhed. 105. Netninger skulle fortrinsviis enten være stærke, som ved Jerndragere for Brobygning og Jernbjælker i Bygninger, tætte, som ved Skibe, Vand- beholdere og Gasbeholdere (Gasklokker) eller baade stærke og tætte, som ved Dampkjedler; desuden forekommer der Netninger, hvis Styrke ikke er af Vigtighed, fordi Netterne kun tjene til at forene to eller flere Dele, der ikke udsættes for Paavirkning til at sønderrive eller overskjære Naglerne; saadanne Netninger kan man kalde simple Netninger. Ved varm Netning opstaaer der en stærk Spænding i Netterne, naar de ere blevne afkjølede; derved sammenholdes Pladerne med en Kraft, der afhænger af denne Spænding, og som Forsøg har viist at kunne naa til 10 å 14 Kil. pr. Mm. (14,000—19,600 % pr. □") af Netnaglens Tver- snit. Jo længere Naglen er, desto større bliver denne Spænding, der ved lange Nagler endog kan medføre en Sønderrivning. Da denne Spænding paa en Maade bidrager til Styrken ved at sammenholde Pladei’ne, men til- lige forringer Naglens Styrke mod Forskydning eller Overklipning, saa fore- trækker man ved Beregning af Netningens Styrke at undlade Hensynet til den nævnte Spænding, og kun at tage Hensyn til Netternes Modstand mod Forskydning. De Forsøg, man har anstillet i denne Henseende, føre til at antage Naglernes Styrke mod Forskydning i den foranførte Betydning til en Værdi af 32 Kil. pr. Millim. (ca. 44,800 pr. □"). 106. Netnaglernes Diameter d i Forhold til Pladetykkelsen t anvendes imellem Grænserne d = 1,5 t og - t. Jo mindre Forholdet — er desto flere Netter udfordres der, idet - at Afstanden imellem dem bliver mindre, se Formlerne 160 og 161, og desto mere svækkes de nettede Dele, men desto tættere blive Samlingerne; jo større — er, desto mindre Antal Netter behøves der, men desto mindre tæt, men tillige desto stærkere er Forbindelsen; se Tabel under Nr. 108.