Styrkeberegninger

Man anvender Forholdet -- == 1 eller 1,5 ved simple Netninger; — = 2 anvendes baade ved Dampkjedler, Gitterdragere og Brobygning -y = 2,5 å 3 anvendes ved Brobygning af Plader, samt ved kold. Netning til Forbindelse af meget tynde Plader. Nettehovederne giver man i Reglen (Fig. 62—63): en Højde — 0,6 d ved de Kugledannede, — 0,8 d ved de Kegledannede, og en Basis ===== l,s d for Nettens Hoved, og 2 d for Netningen. Til Hovedets Dannelse udfordres 1,3 å. 1,7 d i Længdenefter den Nøjagtighed, hvormed Netten passer i Hullet. Vinkeljern og T Jern, der anvendes ved Netninger, gives Maal, i Forhold til Pladetykkelsen t, saa- ledes som er anføi’t ved Fig. 64 og 65. Ofte er Vinkeljernet lige tykt helt igjennem, istedetfor at være tykkere ved Bøjningen. 107. Netningerne udføres enten som ensidet, ved Overlægning, Fig. 66, eller som tosidet, saakaldt Kjædenetning, Fig. 67, der især anvendes ved Brodragere. Desuden kunne Netningerne have flere Rader Netter, Fig. 68 og 70. Endvideres anvendes saakaldte Laskenetninger, dels som enkelte, Fig. 69, og dels som dobbelte, Fig. 70. 108. Netningerne kunne ikke opnaa samme Styrke, som selve Pladerne, der sammen- nettes; men ved rigtig afpassede Forhold kunne de blive meget stærke. Sættes d = Diameteren af en Netnagle, t — Pladetykkelsen, a = Afstanden imellem to nærmest hinanden liggende Netter i en og samme Rade (Fig. 66), b — Pladerandenes Bredde, maalt fra Midten af den yderste Netterade og ud til Yderkanten, i = Antallet af Netterader, V = Forholdet imellem Styrken af Netningen og Pladejernet i samme Længde-Udstrækning, som en enkelt eller dobbelt Netterade; saa er, iiaar Netterne med det imellem dem liggende Pladejern skulle have lige stor Styrke med Pladeranden: