Styrkeberegninger

År: 1875

Forlag: Forfatterens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5319: 539

Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.

Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.

Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond

af

J. Fr. Schultze.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
i- mod indvendig Fyring) gives i den nyere Tid Laskenetninger i Længde- retningen og paa tvers; som Laske anvendes T Jern, med Ribben udefter, for at forstærke Røret. Laskenetninger anvendes med. Fordel ved staaende Rør, Jern-Skorstene o. d. 1. Den anvendte Lask er med Hensyn til Styrke mod Sønderrivning at betragte som en enkelt Jernplade, og Netningen gjør kun Nytte som enradet, endskjøndt der er to Rader Netter. V ili. Bøjning ved Tryk i Længderetningen (Modstand mod Knæk). 110. Naar en Stang eller en Søjle, Fig. 77 og 78, hvis Længde er over en vis Grænse større end den mindste Dimension i Tversnittet, trykkes af en Kraft P i Længderetningen, hvad enten Stangen eller Søjlen er i en lodret, vandret eller skraa Stilling, saa vil den bøje sig, naar Trykket er til- strækkelig stort dertil. Bøjningen er af samme Natur som den, dei’ er omtalt under Nr. 18—20, men Kraftmomentet bliver derimod (se Fig. 78): M = P _.....................................................................(164) idet Ordinaten a bliver Vægtstangsarm for Kraften, hvorimod Absissen for Buen i Fig. 1 er Vægtstangsarm, naar Kraften trykker vinkelret paa Legemets Længderetning. 111. Ifølge Formel 5 er den almindelige Ligning for Bøjningsmodstanden: M °g da ifølge Formel 164: M = P a, saa bliver: n EJ Pa^— og p = E1 ..............................................................(165) ar* Da den Bøjning, der kan tillades, kun maa være overmaade ringe, saa bliver Ordinaten a Fig. 78 altsaa meget lille, og Længden e f bliver da saare lidt forskjellig fra e (I, hvisaarsag disse to Værdiel’ kunne ansees for lige store, hvorved maa faaer i den retvinklede /\ C 8 f: r2 == rn2 4- !2, og da m = (r — a), saa er: r2 = r2 + a2 — 2 a r + I2, °g , ....I8 + 2