Styrkeberegninger
År: 1875
Forlag: Forfatterens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5319: 539
Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.
Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.
Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond
af
J. Fr. Schultze.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i-
mod indvendig Fyring) gives i den nyere Tid Laskenetninger i Længde-
retningen og paa tvers; som Laske anvendes T Jern, med Ribben udefter,
for at forstærke Røret.
Laskenetninger anvendes med. Fordel ved staaende Rør, Jern-Skorstene
o. d. 1. Den anvendte Lask er med Hensyn til Styrke mod Sønderrivning
at betragte som en enkelt Jernplade, og Netningen gjør kun Nytte som
enradet, endskjøndt der er to Rader Netter.
V ili. Bøjning
ved Tryk i Længderetningen (Modstand mod Knæk).
110. Naar en Stang eller en Søjle, Fig. 77 og 78, hvis Længde er over en vis
Grænse større end den mindste Dimension i Tversnittet, trykkes af en
Kraft P i Længderetningen, hvad enten Stangen eller Søjlen er i en lodret,
vandret eller skraa Stilling, saa vil den bøje sig, naar Trykket er til-
strækkelig stort dertil. Bøjningen er af samme Natur som den, dei’ er
omtalt under Nr. 18—20, men Kraftmomentet bliver derimod (se Fig. 78):
M = P _.....................................................................(164)
idet Ordinaten a bliver Vægtstangsarm for Kraften, hvorimod Absissen for
Buen i Fig. 1 er Vægtstangsarm, naar Kraften trykker vinkelret paa Legemets
Længderetning.
111. Ifølge Formel 5 er den almindelige Ligning for Bøjningsmodstanden:
M °g da ifølge Formel 164:
M = P a, saa bliver:
n EJ
Pa^— og
p = E1 ..............................................................(165)
ar*
Da den Bøjning, der kan tillades, kun maa være overmaade ringe,
saa bliver Ordinaten a Fig. 78 altsaa meget lille, og Længden e f bliver
da saare lidt forskjellig fra e (I, hvisaarsag disse to Værdiel’ kunne ansees
for lige store, hvorved maa faaer i den retvinklede /\ C 8 f:
r2 == rn2 4- !2, og da m = (r — a), saa er:
r2 = r2 + a2 — 2 a r + I2, °g
, ....I8 +
2