Styrkeberegninger

År: 1875

Forlag: Forfatterens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5319: 539

Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.

Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.

Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond

af

J. Fr. Schultze.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
73 117. Stænger eller Søjler beregnes kun for Modstand mod Bøjning ved Tryk i Længderetningen (Knæk): efter Formel: for Stænger eller Søjler af: naar Længden 1: ved Cirkeltversnit er større end: ved rektangulære Tversnit er større end: 167 Støbejern Smedejern Træ 5 d 12 d 6 (i 53/< b u b 8 b 168 Støbejern Smedejern Træ 10 d 24 d IP/2 d lV/2 b 28 b 131/« b 169 Støbejern Smedejern Træ 14 d 33 d 16 d 16 b 38 b 19 b 170 Støb ejern Smedejern Træ 20 d 48 d 23 d 23 b 56 b 27 h Naar der forudsættes, at Sikkerhed mod Knusning sættes lige stor med Sikkerhed mod Brud ved Bøjning, og naar man med Sikkerhed kan henføre de stedfindende Trykvirkninger til en af de anførte Formler. 118. Ved at gjøre en Stang eller Søjle tykkere paa Midten af Længden, sæd- vanlig */< af Tykkelsen ved Enderne, og lade den tabe sig i en flad Bue imod Enderne, forøges Modstandsevnen kun 1 7—1 /s ifølge Morins Angivelser efter Hodgkinson. 119. For lige stor Modstand imod Bøjning i ethvert Tversnit i Længderetningen, angiver Reuleaux, at man kan gjøre Enderne 0,7 af Tykkelsen paa Midten. 120. Ved at anvende Tversnit, hvorved der forekommer to eller flere forskjellige Maal, der skulle bestemmes, maa man forud vedtage et Forhold imellem disse Maal, saaledes at de alle blive Dele af Hovedmaalet; t. Ex. ved et Rektangel = h b, bestemmes først, at h skal være P/2 b, 2 b eller 3 b etc., derved bliver Formlen for Inertimomentet: h h3 2 h4 J — —forandret til, naar h t. Ex, = 2 b: J = ,7. b4 = -7-. For 1Z 1Z v et hult Cirkelsnit bestemmer man Diameteren d til det hule Rum, t. Ex- = 3/s D, naar D — den ydre Diameter, derved bliver Inertimomentet: J = O,o48i (D4 — d4) forandret til: