Styrkeberegninger
År: 1875
Forlag: Forfatterens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5319: 539
Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.
Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.
Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond
af
J. Fr. Schultze.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
Fig. 85 viser en rund Søjle, hvis Hoved har en paastøbt Kasse til at
bære en Bjælke; den har derhos en meget høj Sokkel; Soklen er otte-
kantet, og nærmer sig derved den gothiske Stil; men ofte er denne
Sokkel rund.
Fig. 86 til 91 vise forskjellige for Jernsøjler anvendelige Hoveder
eller Capitæler; af disse egner sig den enkelte Terning-Capitæl, Fig. 86,
for de underste Etager i store Fabriksbygninger, og for stærkt belastede
Jemsøjler; den normanniske Capitæl, Fig. 87, egner sig ligeledes for slanke,
stærkt belastede Søjler; denne Form er anvendt ved Arsenalet i Wien, og
i den østerrigske Lloyds Værksteder i Triest.
Noget lettere og livligere er Fig. 88, som er en Simplifikation af
visse gothiske Capitæler; denne findes anvendt i Tower i London. De lade
sig alle tre let støbe. Mest anvendt i Maskinbyggeriet er Fig. 89, hvis
Form ligger imellem den romersk-cloriske og den toskanske Orden. Ved
at forkorte eller forlænge Afstanden imellem Ekinus (Rundingen foroven)
under den kvadratiske Dækplade (Abakus) og Astragalen (Rundstaffen) for-
neden af Capitælen, kan Søjlen efter Behag gives et slankere eller mere
trykket Udseende.
Den græsk-doriske Stils strenge Former passe ikke for Søjler afjern,
og findes derfor heller ikke anvendte i Maskinbyggeriet, hvorimod de
korinthiske Søjler af den grazieuse og simple Form i Fig. 90 passe bedre.
Capitælen bestaaer af 21 Blade, der ere udhulede forneden, og hvælvede
foroven, og adskilles fra Søjleskaftet ved en Astragal. Udelades Orna-
mentet, som viist i den højre Halvdart, saa faaer man ogsaa en smuk og
simpel Form.
Fig. 91 viser en Capitæl, der nærmer sig Renaissance-Formen; den
har en ottekantet Abakus.
Fig. 92 viser en Forbindelse af to ovenpaa hinanden anbragte Søjler
for to Etager, og med Anbringelse af Bjælkelagene.
Fig. 93 til 95 viser tre forskjellige Maader at fastgjøre Søjler, naar
de skulle staa meget faste. Ved Fig 93 er Fodpladen fastgjort med en
Ankerbolt i Murværk; Fig. 94 har en Krave støbt paa Foden, hvorved den
fastgjøres til en Kvaderstens Sokkel, ved deri faststøbte Jernbolte. Fig. 95
(Borsigs Konstruktion) viser en Fastgjørelse ved Hjælp af en Fodplade,
hvorpaa er anbragt en lav, hul Cylinder, og begge Dele er fastgjort ved en
Ankerbolt til Murværk; den hule Søjle stilles over deu lave Cylinder saa-
ledes, at der bliver et Spillerum, der tillader Søjlen at kunne flyttes lidt i
enhver Retning, og naar Søjlen er stillet nøjagtig paa sin Plads, saa helder
man smeltet Bly ind i Spillerummet imellem Søjlefoden og den lave Cylinder,
igjennem et Hul i Søjlefoden.
Søjler ved Bygninger, og som skulle bære meget tunge Byrder, stilles
ofte med en underlagt Blyplade uden nogen Befæstelse paa en Sokkelsten.