Styrkeberegninger

85 Anmk. I. Søjler af ethvert andet Tversnit end de Anførte, beregnes efter Formel 171 ved at indføre Værdierne for J og E, og foretage de for- nødne Omformninger; ved. de foretagne Udregninger maa iagttages, at Belastningen ikke bliver større end: ( 0,5 Kil. pr. Mm. for Træ.........\ 684 ft pr. Q Tomme d. eller n. ' 720 pr. Q Tomme svensk Maal. . (6 Kil. pr. n Millimeter. for Støbejern og 1^ pr Q Tomme d n me ejern . . . JggQQ pr. q gpomme svensk MaaL Exempel. En firkantet, hul Støbejerns Søjle, som er 17 Fod svensk høj, og hvis Tversnit er udvendig 6 Tommer svensk, indvendig 4" kan bære følgende Belastning efter Formel 171: P = 0,4 ti Naar da: r E — 14,000,000 i afrundet Gjennemsnitsværdi efter Tabe] 29, og da 64 __________ 44 J = -------------- = 86,67 efter Figur Nr. XIII Plan III, og 1 /Q | = (204'z)2 = 41616, saa bliver: p _ 3’948 X 86’67 X 14,000,000 = n51i0 41616 Da Tversnitsfladen er — 62 — 42 — 20 Q Tommer, saa bliver Trykket pr. Q Tomme: 115110 KWBel. ~ —— = 5755x/2 altsaa tilfredsstillende. Anmk. 2. Saavel i Bygningsfaget som i Maskinfaget gjør man ofte Søjlerne stærkere end efter de anførte Formler, navnlig naar de ere udsatte for Rystelser; saaledes giver man t. Ex. Søjler, der bære Mølleværker, ofte en 5 til 6 Gange større Sikkerhed end efter Formel 171. Anmk. 3. Søjleskaftet gjør man i Reglen noget tyndere foroven end for- neden; smukkest bliver Formen, naar den nederste Trediedel af Længden bliver lige tyk, hvorimod den øvrige Længde taber sig op efter indtil 0,8 å 0,7 af den nederste Tykkelse. En Søjle af et kors- dannet Tversnit i hele Længden lader man i Reglen tabe sig fra Midten nedefter og opad til 0,8 å 0,7 af den beregnede Tykkelse. 129. Støbejerns-Søjlernes Form er i Enkelthederne meget forskjellig; til Byg- ninger for industriel Virken anvendes Søjlen Fig. 83 ikke sjelden; den her tegnede Figur eller Form er anvendt i Kjælderne ved Banen fra St. Ger- main, og den mere elegante Form, Fig. 84, er anvendt ved en Tobaks- Fabrik i Strasborg.