Styrkeberegninger

84 D = 0,i5i J/4000 1/_____L5000,, = 120 Mm., og ’ (1 — 0,84) = 0,8 X 120 = 96 Mm. Undersøger man efter Formel 184, hvilken Byrde man tør byde disse Dimensioner med Hensyn til Modstand mod Sammentrykning, saa faaer man: P = (1 — 0,82) X 4,7i X 1202 = 24,416 Kil., altsaa mere end de forlangte 15,000 Kil., følgelig ere Maalene tilfreds- stillende, saafremt Skorpetykkelsen ikke frembyder Betænkelighed med Hensyn til Muligheden for en god Støbning. Foretrækker man i saa Hen- seende en større Skorpetykkelse, t. Ex. — = 0,7, saa vilde Udregningen give D — 112 Mm. og d = 79 Mm. som passende Værdier. 28. For Sejler af et korsdannet Tversnit, som Fig. 82, er Inertimomentet lig det af et Kvadrat minus Inertimomentet af 4 Kvadranter. Sættes Kvadratets Sidelinier = S, og Radius til Kvadranterne '=> S, hvorved (.i altsaa er en Brøk, der angiver den Part, som Radius r udgjør af Side- linien S, saa faaer man: J = S4 p + 16 j“3) — 3 71 (/>’ +y4) 11 og P= 0,32» [(1 + 16 „») _ 9>1! (,(! + ,,<)] ES4...................(lg5) s= j/1 1/-----------------------P____________________ V 0,329 [(I 4- 16 n3) - 9,42 + ,?)] E ’ ’ ’ } Exempel. For den i Exemplet under Nr. 123 anførte Søjle af P = 15000 Kil. og | = 4000 Millim. bliver, naar man antager p = Vs I altsaa r = —) : '• 3 / s = J/4Ö00 1/--------F_____________15000 0,329 [(1 + 16/27) — 9,42 (V& + V81)] 10000 = 63,25 X g ’ = 122,5 Mm., og Radius til Kvadrantudsnittene: V3 X 122,5 = 40,8 Mm. Herefter faaer Søjleskaftet en Tversnitsflade = 122)62 — 40,s2 X 3,14 = 9779 MiUim., og lider altsaa et Tryk pr. Millim. af 15000 9779 ~ 1,54 Kil’ eller omtrent kun V« af det Tryk, der med Sikkerhed tør bydes for Modstand mod Sammentrykning.