Minder Fra En Amerikarejse

129 Del større og mindre Universalmaskiner fra Tinius Ol- sen og Riehlé, to Faldværker, eet med en Faldklods paa 60 Pund, der blev løftet af en Elektromagnet, og eet med en langt sværere Ramklods, der benyttedes lil Træsveller og første Gang kun faldt 1/10 Tomme, svarende til den Paavirkning, Svellen faar, naar Toget passerer. Jeg saa dem brække en meget lang og svær Træ- bjælke. De maalte Nedbøjningen ved at fæstne en Maale- stok midt paa Bjælkens ene Side og spænde en Metal- liaad ud Ira Understøtningspunkt til Understøtningspunkt ud for den neutrale Linie. Metaltraaden var 5—10 cm fjernet fra Maalestokken, men Aflæsningen foregik med Kikkert et Par Meter borte, hvorved Parallakse blev und- gaaet. Forsøgets Formaal var at bestemme Kreosoterings Virkning paa Styrken; de havde fundet, at efter 3—4 Aars Forløb var det kreosoterede Tømmer s svagere end det ikke kreosoterede, og en af Grundene hertil var, at det kreosoterede Træ lik værre Svindrevner end det ubehand- lede. Laboratoriet havde selv Kreosoteringsanstalt. I de senere Aar har Kreosotering vundet stærkt Indpas i U. S. A. Fra 1904 til 1908 steg Indførselen af Kreosot til Byen New-York fra 3 500 000 gallon s til 25 000 000 gallons aarlig. Det mægtige Forbrug af Jærnbane- sveller tvinger til at økonomisere. Hver mile Jærn- bane kræver 2500 Sveller, og livis disse skal fornyes hvert syvende Aar, maa der aarlig fældes 500 000 a cres Skov. Et Selskab som Pennsylvania Railroad har 620 000 000 Sveller liggende i sine Linier, og for at sikre sig Materiale lil deres Fornyelse planter det selv Træer langs Banen; alene i 1909 udplantedes over 1 000 000 Træer. Kreosoteringen foregaar ofte ved Kogning i aabne Kar (Fig. 114), en Fremgangsmaade, der angives at koste kun 1/6 af, hvad Kedelimprægnering koster. Ved Kog- ningen uddrives en stor Del af Celleluften, og naar Svel- 9