Minder Fra En Amerikarejse

24 lyn Bridge (den forreste Bro paa Big. 4). Jeg kom med Sporvogn fra Brooklyn, og allerede ved Indkørselen lil Broen var der en meget stærli Trafik i de forskellige Elager, af hvilke Broen bestaar; paa mil Spor holdt Vog- nene saa tæt, al vi kun bevægede os i sman Ryk, men ganske overvældende var Færdselen ved Broens anden Ende, livor jeg kom nogle Minuller mer (i, altsaa netop da Kontortiden var forbi. Broen ligger saa højt over Vandet, at Rampen først ender midt inde i Byen ved I’ a r k R o w. hvor S uli w a y, Elevat e d og forskel- lige Tra. mways skærer hinanden; det var som en Myretue baade over og under Jorden. Som Floder af livide Straabatle slrømmede Forretningsfolkene lil delle Funkl for al blive ført enten u p to wn eller over lil Brooklyn. 1 de rigtig store Skyskrabere arbejder der mellem 5000 og 10 000 Mennesker: saadant et Hus svarer altsaa lil en middelstor dansk Provinsby, og naar nu alle Kontorerne lukker paa omirent samme Tid, er det intet Under, al der bliver Trængsel. Jeg selv log Subway- Ekspressen u p to w n og vil sent glemme det Syn, som den frembød. Siddepladserne, der er anbragt langs Væggene, var besatte, og i den ret lirede Midtergang stod der tre Rækker Mennesker sammenpakkede som Sild i en Tønde: de to yderste Rækker holdt i Loftets dertil indrettede Læderstropper, den midterste Række stod sik- kert nok alene ved Trykket fra de to andre. Jeg befandt mig paa en af Perronerne, hvor Tilstrømningen var saa stærk, al jeg blev bange for, al el Par Børn ved Siden af mig skulde tage Skade. Og saaledes er del hver Dag, ingen beklager sig, alle erkender Umuligheden af al skalle den store Menneskemængde bort paa en bekvemmere Maade. Og saa foregaar all under fuldkommen Tavs- hed; de, der liar Lys og Plads lil deres Avis, læser, de andre staar apatiske. Sporvognene paa Gaderne er lige saa fyldte. Folk hager sig fast udvendig paa Trinbræt