Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

 8i der ere bievne indførte i vort Maskineri, kunne vi takke Arbejderes Skarpsind og taalmodige Eftertanke for? Adam Smith udtaler i det første Kapitel af sit store Værk, at man næppe kan gaa igjennem nogen Fabrik uden at faa Øje paa en eller anden smuk Maskine — det er hans Ord — som en eller anden Arbejder har udtænkt. Har- greaves, Spindernaskinens Opfinder, var en almindelig Haandværker. Crompton var Arbejder. Hvor mange Ti- mers Børnearbejde vilde have det at sige for vor Industri, som en af disses Opfindelser? I hvilket Samfund vil man nærmest kunne vente saadanne Forbedringer? Sikkert i det Samfund, i hvilket den arbejdende Befolknings Evner ere udviklede ved Undervisning. Hvor længe ville I vente paa, at en eller anden Neger, der arbejder under Opsyns- mandens Pisk i Louisianna, vil opfinde en bedre Maskine til at udpresse Sukkerrøret med? Min ærede Ven synes i alle sine Ræsonnementer over den nationale Handels Blomstring ganske at overse Hovedgrunden, af hvilken denne Blomstring afhænger. Hvad er det, Sir, der be- tinger den store Forskjel mellem Land og Land? Ikke Jordens Frugtbarhed; ikke Klimaets Mildhed; ikke Bjærg- værker, eller Havne, eller Floder. Disse Ting ere unæg- telig værdifulde, naar den menneskelige Indsigt anvender dem paa rette Maade; men menneskelig Indsigt kan gjøre meget uden dem, og uden menneskelig Indsigt kan der intet gjøres med dem. De ere i største Udstrækning tilstede i Egne, hvis Befolkning er tynd, skidenfærdig, barbarisk, nøgen og forsulten; medens man kan se uhyre Befolkninger, der ere godt ernærede, som bo og klæde sig godt og ere godt regjerede, paa ufrugtbare Klipper midt i usunde Moradser og under uvenlige Himmelstrøg. Naturen bestemte Ægypten og Sicilien til at være Verdens Haver. De var det engang. Gives der paa Jorden eller i Luften noget, der kunde faa Skotland til at blomstre i højere Grad end Ægypten, Holland end Sicilien? Nej, det er Skotten, der skabte Skotland. Se hen til Nord- amerika. For to Aarhundreder siden vare de Steder, * 6