Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

Forfatter: Lujo Brentano

År: 1894

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

UDK: 338.91

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
8o arbejdet i kortere Tid. Naar vi udelukkende betragte Mennesket fra et handelsmæssigt Synspunkt, naar vi ude- lukkende betragte ham som en Maskine til Produktion af Garn eller Calico, saa lad os idetmindste ikke glemme, hvilket Slags Mekanisme han er, hvor omhyggelig og vid- underlig han er dannet. Vi vilde ikke behandle en smuk Hest eller en klog Hund ganske som vi behandle en Spindemaskine. Heller ikke vil nogen Slaveejer, der har Forstand nok til at erkjende sin egen Interesse, behandle sine Menneskehjorder ganske saaledes, som han behandler sine Heste og Hunde. Og ville I behandle den frie engelske Arbejder kun som et Hjul eller en Vinde ? Vær visse paa, at anstrængt Arbejde, der begyndes for tidligt i Livet, og som fortsættes for længe daglig, idet det hæmmer Legemets Væxt, idet det hæmmer Aandens Væxt og ikke lader nogen Tid tilovers til sund Bevægelse eller til aandelig Uddannelse, maa indskrænke alle hine højere Egenskaber, der har gjort vort Fædreland stort. Eders overarbejdede Drenge blive en svag og uædel Menneske- race, Fædre til endnu svagere og endnu uædlere Afkom; og det vil heller ikke vare længe, inden Arbejderens Udygtiggjørelse viser sig ufordelagtig netop for de Inter- esser, for hvis Skyld hans legemlige og moralske Energi ofredes. Paa den anden Side vil en Dags Hvile, der indtræder hver Uge, 2 eller 3 Timers Hvil, Bevægelse, uskyldig Adspredelse eller nyttigt Studium hver Dag, højne hele Nationen legemligt, aandeligt og moralsk, og Menneskenes Forbedring vil forbedre Alt, hvad Mennesket frembringer. Hvoraf kommer det, Sir, at den indiske Kattunfabrikant, ved hvis Tærskel Bomulden voxer, ikke kan staa sig i Konkurrencen med den engelske Kattun- fabrikant paa Basaren i hans egen By, uagtet denne dog maa hente sit Raastof Tusinder af Mil borte, og atter sende det forarbejdede Stof Tusinder af Mil til Markedet? De vil sige, at vi kunne takke vort Maskineris Fortræffe- lighed for det. Og hvem kunne vi takke vort Maskineris Fortræffelighed for? Hvor mange af de Forbedringer,