Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid
Forfatter: Lujo Brentano
År: 1894
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
UDK: 338.91
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
g6
en mindre Løn derfor, saa gjør Virkningen af det sidstnævnte
Moment Udslaget.
1116. Hr. Aird spørger: Der gives en dobbelt Forskjel: en
der angaar Tiden; de arbejder meget længer der end her; des-
uden en anden, nemlig 'at de der erholde en saa meget lavere
Løn end her? — Ja det er rigtigt.
1117. Og dersom De tillader mig en Formodning med Hen-
syn til det, De vilde sige, er det, at en engelsk Arbejder i kortere
Tid yder lige saa meget som en fremmed i længere, men der bliver
saa endnu Vanskeligheden med den højere Løn at overvinde? —
Fuldkommen rigtigt.
1118. Hr. Drummond spørger: Jeg antager at Sagen er, og
Deres egen Iagttagelse bekræfter det, at det f. Ex. forekommer os
som om en fransk Arbeider driver ved sit Arbejde; der synes i
mange Tilfælde at blive udøvet mindre Opsyn end i England. Er
det rigtigt? — Utvivlsomt. De driver meget mere ved deres
Arbejde; men jeg kan dog ikke komme til den Slutning, at der
af den Grund tilvejebringes. Ligevægt.
1124. Hr. A. O'Connor spørger: De er altsaa ganske afgjort
af den Mening, at uagtet den tyske Arbejders gjennemsnitlige
Ydelsesevne staar tilbage for den engelske Arbejders, ere dog
Produktionsomkostningerne i det Hele lavere i Tyskland end i
England} — Ja, jeg mener at maatte hævde dette.
23 (til S. 12 og S. 44). Paa Grund af Vigtigheden af Bells
Udsagn, anser jeg det for rigtigt ordret at citere Indholdet af den
Del af Statement relating to the iron trade of the united kingdom,
prepared by Sir Lowthien Bell, Bart, Fellow of the Royal Society,
tier angaar vort Spørgsmaal. Denne Del findes i Second report
on the depression of trades and industry, London 1886, S. 340—345.
»Muligheden for at producere billigt, betinges af Omkostnin-
gerne og Ydelsesevnen ved det menneskelige Arbejde. Dette
holder særlig Stik med Hensyn til en Vare, som Jernet, hvis
Fremstillingsomkostninger, bortset fra Bjergværksafgifter og Jern-
banefragter, næsten udelukkende bestaa i de Arbejderne udbetalte
Lønninger. Enhver, der har iagttaget det af hans Arbejdere ydede
Arbejde kjender den Sammenhæng der, som man turde forudsætte,
bestaar mellem givtigt Arbejde og Ernæringen, der bør være god
og billig. Tidligere søgte man, saasnart man talte om Ldlandets
lavere lønnede Arbejde, altid at beregne Omkostningerne ved det
under Hensyn til de ringere Næringsmidler, med hvilke Arbejderne
nøjedes. Dette er en Vildfarelse; daarligt ernærede Arbejdere ere
aldrig gode Arbejdere; men dette berører dog ikke Vigtigheden
af billige Næringsmidler, forudsat at de ere gode.«
»Mine egne Iagttagelser paa Fastlandet over den successive