Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

99 Hvor ringe Værd Sir Lowthian Bell selv tillægger disse Tal fremgaar af, at han i Strid hermed skriver: »det er min faste Overbevisning, at den engelske Grabearbejders større Ydelser for største Delen maa tilskrives hans højere Løn og hans højere Levefod.« Men med den sidste Dom stemmer Uddragene fra Northumberlands Grubeejere for Voldgiftsretten af 1875 fuld- kommen overens. Smnlgn. Schriften des Vereins für Socialpolitik, 45. Bd„ S. 47 ff. Af ligesaa tvivlsom Værd synes Bells Paakaldelse af den anonyme tyske Avtoritet at være, der mente, at Udlandet gjennem dets lavere Lønninger, ‘maaske havde en Fordel over England i saadanne Grene af Arbejdet, i hvilke lært Arbejde kom til Anvendelse efter mere omfattende Maalestok, saaledes at det derved mindre kom an paa Muskelkraft end paa Dygtighed, som f. Ex. ved Produktionen af Dampmaskiner og komplicerede Maskiner. Thi fremfor Alt fremgaar det af den Bellske Med- delelse, at den anonyme tyske Avtoritets Angivelse kun hviler paa en Formodning og ikke paa Iagttagelse og Beregning. Men selv om vi antage, at dette var Tilfældet, saa vilde deq lige- fremme Sammenstilling af den lavt lønnede, lærte, tyske Arbejders Ydelse og den højt lønnede, lærte, engelske Arbejders vare util- stedelige med Hensyn til vort Spørgsmaal, naar der ikke samtidig tages i Betragtning, i hvor langt højere Grad den lærte Arbejders Produktionsomkostninger i Tyskland bestrides af offentlige Midler. Thi det er klart, at hvor, som i Tyskland en langt større Del af den lærte Arbejders Uddannelsesomkostning^r bestrides af offent- lige Midler, kan Arbejderens Løn være lavere, og i Overens- stemmelse hermed vil der ogsaa her kunne naaes højere Ydelser ved lavere Løn, end hvor Lønnen alene maa udrede samtlige Uddannelsesomkostninger. Drejer det sig om Spørgsmaalet, hvor- vidt Lønnens Størrelse har Indflydelse paa Arbejdsevnen i de Grene af Arbejdet, der overvejende anvende svært Arbejde, saa tør kun saadanne Tilfælde stilles overfor hinanden, der staa lige, hvad den Maade angaar, paa hvilken Uddannelsesomkostningerne dækkes. Dette har Schoenhcj gjort, og af de i Texten fremsatte Grunde viser det sig da, at den større Ydelsesevne ogsaa ved svært Arbejde betiiiges af højere Løn. Jeg forbigaar Bells videre Angivelser over Arbejdsomkostnin- gerne ved Skibsbyggeriet, der dels hvile paa ucontrolerbare Avis- meddelelser, dels ere uigjennemsigtige, og overfor hvilke endnu en af de største engelske Skibsbyggeres Angivelser blive at stille — Smnlgn. Anmrkng. 51 —. Derimod fortjene utvivlsomt hans egne Iagttagelser over Arbejdsomkostningerne i Jernindustrien den største Opmærksomhed. T