Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

g8 3 sh. l3/i d. og under Aarene 1873 og 1874s feberagtige Opsving steg den til 3 sh. 91/2 d. om Dagen.« »De følgende Tal bero paa en fransk Kulgrubeejers Er- faringer; de anskueliggjøre Sammenhængen mellem højere Løn og højere Ydelse.» i860 1869 1872 1873 1874 1875 1876 s. d. s. d. s. d. s. d. s. d. s. d. s. d. Kulhuggernes Ugeløn.... 10.7V2 I2-83/i 17-2 16.4V2 i5-43/4 Centner Kul, der hugges af i Mand i i Dag... 41,53 61,20 68,82 67,6 60.0 6o,o 58,46 Idet Sir Loivthian Bell gjengiver denne Tabel, bemærker han, at den engelske Kulgrubeejer ikke kunde iagttage Sammenhængen mellem højere Løn og højere Ydelse i 1873. Men som den foranstaaende Tabel viser, fremtræder en saadan lige saa lidt i Frankrig i dette Aar, og lige saa lidt viser den sig paa dette Tidspunkt i de af Bell yderligere anførte belgiske Cifre. Grunden er ganske simpel og blev indgaaende godtgjort ved Voldgifts- retten angaaende de northtumbriske Bjergfolks Lønstridigheder med deres Grubeejere i Aaret 1875. (Smnlgn. Schriften des Vereins für Socialpolitik, 45. Bind, S. 146, Rupert Keetles Vold gift.) Under det feberagtige Opsving efter den tysk-franske Krigs Afslutning blev i alle Lande paa den ene Side en Række mindre righoldige Lag tagne i Drift, medens Antallet af Bjergarbejdere paa den anden Side' øgedes ved et betydeligt Antal ulærte Ar- bejdere. Følgen var paa den ene Side et relativ mindre samlet Udbytte, paa den anden en større Devisor, og altsaa et tilsvarende ringere Resultat pr. Hoved af Arbejderne ved Gjennemsnits- ydelsens Beregning. Den samme Fejl — at lade Lagenes naturlige Righoldighed ude af Betragtning — begaar Sir Loivthian Bell, naar han videre sammenligner Arbejdernes Ydelser og Løn i tle forskjellige tyske Kuldistrikter og de forskjellige Nationers Kulgrubearbejderes \ delser og Lønninger med hverandre. De vedkommende 1 al ere fuld- kommen værdiløse. Saaledes f. Ex. naar han skriver: »naar jeg tager under et alle Arter af Grubearbejde — i Kul saavel som i Erzgruber — i det nordøstlige England og lader al Forskjel med Hensyn til Mineraliernes vanskeligere eller lettere Produktion ude af Betragtning, tror jeg at kunne anslaa Forholdet imellem Ar- bejdsomkostningerne i følgende Lande saaledes: England Tyskland Belgien Frankrig 100 95 124 103.