Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

IIO 67 (til S. 33). Smnlgn. Karl Kärger-. »Die Sachsengängerei« Berlin 1890. S. 25 ff., 29 ff., 162 fif., 169 ff., 176 ff. 68 (til S. 34). Sachsengängerei, S. 174. 69 (til S. 34). Smnlgn. John Rae i Economic Journal I. 36, 41, videre Citaterne hos Hadfield and Gibbins: »A shorter working day«, S. 73, 74. 70 (til S. 34). Kärger; »Sachsengegängerei«, S, 175, og Her- tugen af Argylls Skrift, »Fundations of Society«, 1893, S. 267. 71 (til S. 35). Schulze-Gäwernitz-, Groszbetrieb. S. 61 — 65. 72 (til S. 36). Sammesteds S. 66, Note 1. 73 (til S. 37). Man sammenligne ogsaa Werner og Siemens-. »Lebenserinnungen«, Berlin 1892. S. 216. Siemens indrettede et Kobberværk i Kedabeg i Kavkasus, som nu er i fuld Gang. Hele Egnen kultiveredes ved hans Driftighed. Hvor der tidligere stod elendige Jordhytter, findes nu smukke Arbejderboliger. Med Hensyn til deres Indførelse skriver Siemens i fuld Overensstem- melse med det i Texten anførte: >Det har kostet Hyttedirektionen i Kedabeg- megen Møje at vænne de asiatiske Arbejdere til Sten- huse. Da dette endelig lykkedes ved Hjælp af Kvinderne, var dermed ogsaa det vanskelige Arbejderspørgsmaal løst. Da Bebo- erne væsentlig have meget faa Fornødenheder, saa er der ingen Grund for dem til at arbejde meget. Har de fortjent sig saa mange Penge, at de har sikret Underholdet for nogle Uger, saa ophøre de at arbejde og hvile. Der gaves kun et Middel til at vænne Folkene til Fornødenheder, hvis Tilfredsstillelse kun var mulig gjennem vedvarende Arbejde.« Og nu skildrer Siemens, hvorledes man først vækkede Sansen for større Komfort hos Kvinderne, fremkaldte større Fornødenheder hos dem, for hvis Tilfredsstillelse Mændene da maatte sørge, »hvilke selv befandt sig meget vel derved«, indtil der endelig hævede sig et almindeligt Begjær efter Arbejderboligerne. Saaledes ble ve Indvaanerne, der paa Grund af Mangel paa Fornødenheder indtil da havde været til- fredse med deres Troglodytliv, og som havde arbejdet det mindst mulige, fordi de intet brugte, opdragne til Arbejde. »Jeg kan kun indtrængende tilraade at gaa frem paa samme Maade ved vore koloniale Bestræbelser i Nutiden. Saalænge Mennesket ingen For- nødenheder har, staar han fjendtlig overfor enhver Kulturudvikling. Først naar der er vækket Fornødenheder i ham, og han er vænnet til Arbejde for deres Tilfredsstillelse, bliver lian et taknemmeligt Objekt for sociale og religiøse Kulturbestræbelser. At begynde med de sidste, vil absolut kun føre til Skinresultater. 74 (til S. 39). Smnlgn. Roscher: System, I. § 173'J 75 (til S. 39). Smnlgn. »Schriften des Vereins für Socialpolitik« 45 Bd. S. 190.