Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid
Forfatter: Lujo Brentano
År: 1894
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
UDK: 338.91
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IT4
en Indtægt af mellem 2980g 1307 Mk. aarlig, gjennemsnitlig 568 Mk.
aarlig. Denne Indtægt udbetaltes ingenlunde udelukkende som Løn.
Tværtimod er der ved Beregningen af Gjennemsnittet taget Hensyn
til Lejeværdien af de husbesiddende Familiers frie Boliger, l'.n
Haandvævers Ugefortjeneste ved en daglig Arbejdstid af 14—16
Timer om Vinteren og 13 til 15 Timer om Sommeren svinger
mellem 3 og 7 Mk., alt efter det Arbejde, ved hvilket han linder
Beskjæftigelse. For at erhverve den til Bestridelse af Familiens
Udgifter nødvendige Indtægt maa altsaa ogsaa Konen væve, og
desforuden holdes Børnene i den Tid, da de ikke ere i Skole, til
at spole og vinde.
Disse Haandvæver Familiers Næring bestaar for 90 °/0 s Ved-
kommende af Brød, Kartofler, Smør og Mel, af hvilket Brødet (55 °/„
af den samlede Energitilførsel) danner Hovednæringsmidlet. Kartof-
lerne udgjøre næsten den eneste varme Ret i Kosten. Kosten er over-
vejende kødløs, Kødet andrager kun 0,7 °/0 af den samlede Næring
indbefattet Sild med 1,1 °/0, medens der efter Voit forlanges om-
trent i2°/0 Kød til en Voksen ved middelstor Arbejdsydelse. Kun
hos 2 Familier findes det højst noterede Kødforbrug af 1 kg.
ugentlig for hele Familien. Grøntsager spises kun lidt. Hoved-
drikken, der næsten anvendes paa enhver lid af Dagen og næsten
ved hvert Maaltid er Kaffe, tilberedt af Cikorie, brændt Byg og
andre Kaffesurrogater. Brændevin drikkes ikke, 01 kun undtagel-
sesvis, Stædig Værtshusbesøg tinder ikke Sted.
Som sædvanlig daglig Kost kan anføres: om Morgenen Kafé
au lait eller Melsuppe, Brød med Smør, til Middag Kartofler i
Skallen med Salt og Smør, Kafé au lait, Brød, Vesperkost Kafé
au lait, Brød ined Smør, om Aftenen skummet Mælk eller Valle
eller sød Mælk, Brød med Smør, eller Kartofler med Salt, Smør
og Brød.
Følgen af denne Kost er Undernæring, Folkene rejse sig ganske
vist mætte fra Middagsbordet og gaa om Aftenen mættede i Seng,
men at de blive mætte, er kun Følgen af den store Overvægt,
Kartoflerne har blandt deres Næringsmidler, hvorved der opnaas
Mættelse ved en ringere Næringstilførsel end Legemet behøver
til sin tilstrækkelige Ernæring. Haandvæver lamilierne spise sig
mætte og spise alligevel for lidt.
Disse Familiers Ernæringstilstand og legemlige liistand i det
hele er derfor slet. Mændene ere blege og i Reglen meget magre,
Kvinderne ligne i Almindelighed Mændene. Pattebørnene dies,
naar det kun er muligt, i det mindste 4 Uger af Moderen, Efter
at være bievne vænt fra, blive Børnene paa («rund af den for dem
uhensigtsmæssigt sammensatte Kost ganske vist buttede og runde;
men de ere oppustede og have i Keglen <le såakaldte «Kartoffel-