Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

XI kologiske Forklaring ikke er ganske let, fordi Brentano, trods Temperamentets Varme, ikke kan betegnes som nogen egentlig følsom Natur overfor den Enkelte. Men overfor Klassen er det anderledes. Født og opdragen i Overklassen, paa Højden af sin Videnskab og i en af de højest ansete Stillinger i Tyskland, velhavende og uaf- hængig til enhver Side, nærer han en saa oprigtig og varm Kjærlighed til Underklassen og en saa levende Tro paa den, som om han var begyndt sin Løbebane paa bare Ben i Gaderne. Denne Følelse er hos ham fri for enhver tænkelig Bihensigt. Det maa undre, at netop en Mand med Brentanos Egenskaber ikke er bleven Politiker, og han har vistnok haft Fristelser nok at bestaa i denne Retning. Men en vis Fornemhed i Karakteren er det vistnok, der til Held for ham selv og for Videnskaben har holdt ham fjærn fra denne undertiden ret malpropre Bestilling. Hans Kjærlighed til Arbejderklassen og Tro paa den ligger i hans klare Forstaaelse af dens kultur- mæssige Funktion og Mission og af de Hindringer, Bor- nerthed, Uvidenhed og Selvsyge lægger den i Vejen. Da jeg efter to Aars Forløb rejste- fra Leipzig, var det med et tungt Hjerte. Byen faldt det mig saavist ikke svært at forlade. Lad være, at den huser nogle af Mu- serne, om Gratiernes Existens lever den i lykkelig Uvi- denhed. Nej jeg forlod en Kreds, til hvilken jeg var bleven knyttet ved mange Baand, og hvis Midtpunkt var en Mand, for hvem jeg var kommen tit at nære en dyb Hengivenhed og Taknemmelighed. Dersom denne lille Skitse af hans Lærerpersonlighed kunde føre Andre, der studere Nationaløkonomi, til ham, var Hensigten med den naaet. Skulde jeg angive Vejen for dette Studium for Nogen, vilde den gaa over vort Universitet som en Begyndelse, i hvilken de grundige, teoretiske Kundskaber, vore egne fremragende Lærere sikre den Studerende, erhvervedes.