Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

 8 flere Bøger, der have oplevet et stort Antal Oplag. I et af disse Værker erklærer Lord Brassey aabent, at han »ved mange og mægtige Indflydelser bliver tvungen til at stille sig paa Arbejdsgivernes Standpunkt i Arbejder- spørgmaalet«. Saa meget vigtigere er derfor denne Praktikers Vidnesbyrd, der støtter sig til en Verden om- fattende Erfaring. Hvorledes lyder nu dette Vidnesbyrd? Ved Faderens Foretagender i næsten alle den civi- liserede Verdens Lande og i enhver Verdensegn har Prisen paa Arbejdet overalt været den samme, uanset om Lønningerne vare høje eller lave; thi hvor Lønningen var lav, var ogsaa Arbejdsydelsen lav i tilsvarende forhold. Men der, hvor Lønningerne øgedes, ere Ydelserne stegne med Lønnens Øgelse, saaledes at Prisen paa Arbejdet undertiden var billigere efter Lønforhøjelsen end før. Med stor Iver vender han sig mod den Paastand, »der uden Undtagelse vender tilbage i daarlige Tider«, at Englands Konkurrencedyg- tighed skulde være truet af de stigende Lønninger. Den brittiske Udførsel er i stadig Stigen, og størst har Stigningen været i cle Industrigrene, i hvilke Lønningerne ere højest Det er urigtigt, at Prisen paa Arbejde er højere i England end paa Kontinentet. Saaledes erholder ex- empelvis Tøjtrykkerierne i Mühlhausen det Tøj, der skal trykkes, fra England, et Bevis paa, at det fremstilles bil- ligere der, uagtet Lønningerne ere højere i Manchester end i Elsas. Den eneste Undtagelse fra denne Regel træffes hos Hinduerne, hos hvem højere Løn ganske vist mindsker Arbejdsydelsen. Brasseys første Skrift fremkom 1872, altsaa i et Øje- blik, hvor der fandt et stort økonomisk Opsving og be- tydelige Lønningsforhøjelser Sted i alle Industrigrene i alle civiliserede Lande. 1873 fulgte Tilbageslaget. Og nu bekræftedes atter Brasseys ovennævnte Sætning, idet Arbejderne bleve gjorte ansvarlige for Nederlaget og Nedsættelse af Lønnen blev anbefalet som Hovedmiddel