Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

22 hvilket vilde sige, saa tidt man ikke overlod ham fuld- kommen til sig selv, men vilde gjøre ham i ringeste Maade ansvarlig for sine Handlinger — saa tidt frem- førte han den skrækkelige Trudsel, at han hellere vilde kaste sin Formue i det atlantiske Ocean end finde sig deri. Ved flere Lejligheder havde denne Trudsel døde- lig forskrækket Indenrigsministeren. Men med alt det, var Slotheimerne dog saa praktiske, at de ikke kastede deres Formuer i det atlantiske Ocean, men tværtimod med Omhu tog Vare paa dem. Og saaledes laa de da hen og trivedes og formerede sig.« Men hvad Nationaløkonomerne angaa, saa er Intet bedre istand til at belyse det indtraadte Omsving, end Holdningen hos dem af de nyere Retninger i den øko- nomiske Theori, der havde gjort Forsvaret af den gamle økonomiske Rettroenhed til deres særlige Opgave. End- ogsaa John Brights Modstand mod Titimersloven har man søgt at bortfortolke, idet man forklarede, at det kun havde været Meningen »først at afskaffe Korntold- lovene, inden man nedsatte Arbejdstiden, fordi dette var nødvendigt paa Grund af de daværende uforholdsmæssig høje Brødpriser31;« kun Skade, at John Bright har holdt den ovenfor anførte Parlamentstale efter Korntoldlovenes Afskaffelse! Hvad den stakkels Senior angaar, saa søger man at ryste ham af sig med den Bemærkning, at en Mand, der som Senior har udtalt, at Nationaløkonomen ikke som andre Videnskabsmænd behøver langvarige Iagttagelser, men er istand til at opdage evige Love gjennem Deduktion fra faa almindelige Sætninger paa en Spadseretur, ikke kan gjælde som Repræsentant for Nationaløkonomien30, og hin Tids yndede folkelige For- fatterinde, Frk. Martineau, affærdiges endogsaa simpelt- hen som en konfus Person30. Der er ganske vist ingen Anledning for mig til at forsvare enten Senior eller Frk. Martineau — men har maaske de andre engelske Na- tionaløkonomer i Trediverne eller Fyrrerne fulgt nogen anden Fremgangsmaade end Senior 'll Gjaldt ikke Ri-