Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid
Forfatter: Lujo Brentano
År: 1894
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
UDK: 338.91
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
hvilket vilde sige, saa tidt man ikke overlod ham fuld-
kommen til sig selv, men vilde gjøre ham i ringeste
Maade ansvarlig for sine Handlinger — saa tidt frem-
førte han den skrækkelige Trudsel, at han hellere vilde
kaste sin Formue i det atlantiske Ocean end finde sig
deri. Ved flere Lejligheder havde denne Trudsel døde-
lig forskrækket Indenrigsministeren. Men med alt det,
var Slotheimerne dog saa praktiske, at de ikke kastede
deres Formuer i det atlantiske Ocean, men tværtimod
med Omhu tog Vare paa dem. Og saaledes laa de da
hen og trivedes og formerede sig.«
Men hvad Nationaløkonomerne angaa, saa er Intet
bedre istand til at belyse det indtraadte Omsving, end
Holdningen hos dem af de nyere Retninger i den øko-
nomiske Theori, der havde gjort Forsvaret af den gamle
økonomiske Rettroenhed til deres særlige Opgave. End-
ogsaa John Brights Modstand mod Titimersloven har
man søgt at bortfortolke, idet man forklarede, at det
kun havde været Meningen »først at afskaffe Korntold-
lovene, inden man nedsatte Arbejdstiden, fordi dette var
nødvendigt paa Grund af de daværende uforholdsmæssig
høje Brødpriser31;« kun Skade, at John Bright har holdt
den ovenfor anførte Parlamentstale efter Korntoldlovenes
Afskaffelse! Hvad den stakkels Senior angaar, saa søger
man at ryste ham af sig med den Bemærkning, at en
Mand, der som Senior har udtalt, at Nationaløkonomen
ikke som andre Videnskabsmænd behøver langvarige
Iagttagelser, men er istand til at opdage evige Love
gjennem Deduktion fra faa almindelige Sætninger paa
en Spadseretur, ikke kan gjælde som Repræsentant for
Nationaløkonomien30, og hin Tids yndede folkelige For-
fatterinde, Frk. Martineau, affærdiges endogsaa simpelt-
hen som en konfus Person30. Der er ganske vist ingen
Anledning for mig til at forsvare enten Senior eller Frk.
Martineau — men har maaske de andre engelske Na-
tionaløkonomer i Trediverne eller Fyrrerne fulgt nogen
anden Fremgangsmaade end Senior 'll Gjaldt ikke Ri-