Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

3o forhen nævnte Hr. Mather i Slutningen af Oktober 1892 har offenliggjort en Afhandling02 over, hvorledes Otte- timersdagen skal gjennemføres, saavel som at Centrums Fører Hr. Chamberlain, der selv tidligere var Fabrikant, har optaget den lovbefalede Ottetimersdag i sit Partis Program63, eller at »Münchener allgemeine Zeitung« af 27de November 1892 bringer et Telegram fra London: »De herværende Bygningsarbejdere, i et Antal af omtrent 100,000, begynde idag med Ottetimersdagen« Vi se altsaa, at Erfaringen giver den Opfattelse Ret, som Möser allerede udtalte 1777. Vi se videre, at det forholder sig med Forholdet mellem Arbejdstid og Ar- bejdsydelse, nøjagtig som med Forholdet mellem Arbejds- løn og Arbejdsydelse. De anførte Erfaringer have vist os, at høj Løn og kort Arbejdstid gaa Haand i Haand med langt intensivere Arbejdsydelser. Hvorledes forklares det nu, at det 17de og 18de Aarhundredes Forfattere paastode det Modsatte? Hvor- ledes forklares de modstaaende Paastande, som Forfat- tere opstille endnu i vore Dage i Rusland, Indien og hele Orienten i Hvoraf kommer det, at vi endnu i vor Tid saa ofte høre det Modsatte paastaa af praktiske Landbrugere, navnlig i det nordøstlige og sydøstlige Tyskland! l’ra det jeg for 18 Aar siden optog Undersøgelsen afl’orholdet mellem Arbejdsløn og Arbejdstid til Arbejds- ydelsen, har jeg havt min Opmærksomhed rettet paa Besvarelsen af dette Spørgsmaal. Den allerede nævnte Undersøgelse over Stordriften af Hr. v. Schulze- Gaevernitz er foranlediget ved mine Forelæsninger over dette Emne. Den Tankegang, som jeg kun ufuldkomment formaaede at begrunde, har Undersøgelsen blivende indvundet for Videnskaben, ved sin exakte Bevisførelse overfor et en- kelt Erhverv, ligesom Læren er bleven uddannet i En- keltheder gjennem en Række fuldkommen selvstændige Udviklinger. Schoenhofs Værk, der derefter udkom, har