Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

3i bekræftet Rigtigheden af vor Opfattelse paa den mest omfattende Maade, og den samme Bekræftelse blev den tildel gjennem Iagttagelse i Av sir alien og i en Række engelske og tyske Industrier. Idet vi nu søge at løse Modsigelsen mellem den tidligere og den nuværende Anskuelse, blive vi tillige opmærksomme paa de Grænser, indenfor hvilke Resul- taterne af de anførte Erfaringer kunne kræve Gyldighed. Den antydede Modsigelse beror nemlig paa, at der er foregaaet en Forandring i Arbejdsbetingelserne, og det ligesaavel paa Arbejdernes som paa Arbejdsgivernes Side. Jeg vil først betragte den indtraadte Forandring paa Arbejdernes Side. Lad os begynde med et Tilfælde lige ud af Livet. I Omegnen af Meran holdes der 130 Helligdage om Aaret, Folk der holde 7 Maaltider om Dagen. Det lader sig ikke netop sige, at Beboerne udnytte deres gunstige materielle Stilling og deres megen Fritid til en fuldkomnere Udfoldelse af Personligheden. Alt beror her paa Overleveringen. Fornødenhederne og Ydelserne, Lønnen og Fritiden. En Øgelse af Lønnen og af Fri- tiden vilde ikke føre til nogen Øgelse af Arbejdsydelsen dér. Fornødenhederne vilde forblive uforandrede. Der vilde kun blive drevet mere end hidindtil, fordi det tra- ditionelle Maal af Fornødenheder nu lettere lod sig til- fredsstille. Nøjagtig saaledes var det med de engelske Arbej- dere fra det 17de og den første Halvdel af det 18de Aarhundrede, om hvilke Hougthon, Petty, Child og Andre berette. De stode endnu fuldstændig under Overleverin- gens Herredømme. Ganske saaledes forholder det sig med Arbejderne i Orienten og i andre Himmelegne, i hvilke Mangel paa Fornødenheder og Overlevering ere afgjørende for de lavere Klassers økonomiske Liv. Saa-