Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

32 ledes forholder det sig ogsaa med Arbejderne i vore tilbageblevne Landdistrikter, ja her fremtræder Forholdet endog stærkere, forsaavidt som Arbejdernes Udvandring til Industricentrerne kun overlader Slaggerne af denne Samfundsklasse til Landbruget. Peiiys og hans Fællers Anskuelse var altsaa fuld- stændig rigtig overfor den engelske Arbejder i det 17de og i den første Halvdel af det 18de Aarhundrede, lige- som den gjælder den Dag idag overfor Orientens Arbej- der og overfor Arbejderen fra vore tilbageblevne Land- distrikter. Derimod er den, som vi have set, ikke rigtig over- for den moderne Arbejder, og Forandringen blev og bliver overalt fremkaldt ved, at Arbejderen med Hensyn til Fornødenheder og Ydelser rives ud af Overleveringens Slendrian ved det Tryk, som den fremadskridende øko- nomiske Udvikling udøver paa hans personlige Forhold. Dette kan ske enten idet Hjemmet forlades og han sæt- tes under Nødvendigheden af at erhverve sit Livsophold under fuldstændig forandrede Betingelser, eller paa Grund af det Tryk, der udøves paa hans Spændighed ved den i Hjemmet tiltagende Konkurrence og Arbejdsdeling, der følger af dets stigende Indfletning i Folke- og Verdens- økonomiens Hjulværk. Hvilken Indflydelse Fjernelsen fra Hjemmet og de tilvante Forhold udøver med Hensyn til Vækkelsen af Menneskets hele Spændkraft, kan ses af følgende Iagt- tagelser. Mackenzie Wallace'''' beretter, at Russerne ere yderst konservative, saa længe man lader dem forblive i deres oprindelige moralske Væren — Habitus —. Men selv den russiske Bonde tilegner sig let, hvad der synes ham for- delagtigt, naar Forholdene forsætter ham til en ny Virke- kreds. Det vilde være overordentlig vanskeligt at frem- kalde en Forandring i Agerbrugets Driftsmaade, der stil- lede større Krav til ham. Men forlader han Agerbruget og drager til Byen for at drive et Haandværk, saaledes