Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

33 som mange Obrokbønder gjorde det allerede i Livegen- skabets Tid, saa befinder han sig i en ny Verden, i hvilken al overleveret Opfattelse ei uanvendelig. Nu tøver han ikke med at tilegne sig fremmede Ideer og Opfin- delser, ja han overtræffer endogsaa snart Tyskeren i sin Iver efter dem. Og derved forklares da Modsigelsen i Skildringen af de russiske Bønder i Slaiovraczkys og Ou- spenskys Romaner, hvilke efter sagkyndige Russeres Sigende begge skulle svare til VirkelighedenDen ene skildrer en Bonde, der forbliver i de gamle Forhold, den anden en, der har løsgjort sig fra dem. Endnu mere indtrængende modtage vi den samme Belæring gjennem Kärgers Bog »Die Sachsengängerei« 67. Roesukkerdyrkerne i Sachsen og i Naboprovinserne kunne ikke mere erholde de fra disse Provinser stam- mende Arbejdere til deres Drift. De udvandre til By- erne, hvor de finde bedre Løn. Til at erstatte dem hverves der da Arbejdere særlig fra Øvreschlesien. Disse Arbejdere fra Øvreschlesien nyde i deres Hjem det sletteste Ry for Dovenskab. Lokkede af de relativ høje Lønninger, der bydes dem i Sachsen, drage de der- hen, og her, i det Fremmede, som »Sachsengængere« møde de tidligt ved Arbejdet, som de forlade sent, og de Sparepenge, de sende hjem, ere særdeles betydelige. De beløbe sig gjennemsnitligt til 150 Mk. pr. Mand i en Roekampagne og undtagelsesvis kunne de stige til det dobbelte. Det maa bemærkes, at disse Arbejdere i Reglen hvile om Vinteren, fordi der da intet Arbejde er til dem. Det er her den relativ høje Løn, der for Sachserne selv er et tilvant og derfor utilstrækkeligt Pirringsmiddel til at holde dem ved den overordentlig møjsommelige Roe- drift, der lokker Arbejderne fra Øvreschlesien, og efter at disse ere løsgjorte fra deres overleverede Forhold blive de fra dovne Mennesker til flittige. Men det samme kunne vi iagttage hos Italienerne, der Aar ud og Aar 3