Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

 34 ind drage til alle Egne af Tvskland for at udføre Jord- og Stenarbejder. Det er bekjendt, at disse Arbejdere ikke høre til de flittigste hjemme, og jo færre Fornødenhederne ere paa det Sted/ de komme fra, desto vanskeligere vil det være, at drive dem til overordentlige Anstrængelser dér. Der- imod forbavses vi stadig over disse Italieneres Flid og Arbejdsydelse, der hver Sommer beskjæftiges i Tyskland for en Løn, der her anses for lav. Derfor ogsaa de store Opsparinger, der sendes hjem. Folkene undvære alt, hvad det kun er muligt at undvære. Under Byg- ningen af Gotthardbanen udbrød der Peilagra blandt de der beskjæftigede Arbejdeie, en Sygdom, der kommer af utilstrækkelig Ernæring. Ganske lignende Iagttagelser meddeler Kärger i sin anførte Bog1:8 fra Kolonilandene. Indtil nu har det f. Ex. ikke været muligt at bevæge nogen Indfødt fra Svd- havsøerne til at træde i fremmed Tjeneste paa den 0, paa hvilken han var født; hvorimod de i Hobetal lod sig hverve til Arbejde paa andre Øer, hvilket de forrette fuldtud tilfredsstillende. Og selv hos højt udviklede Arbejdere i vore Kul- turlande kunne vi iagttage det samme. Saa meget f. Ex. ogsaa de engelske Arbejderes Ydelser overtræffe de andre evropæiske Arbejderes, saa staa de dog med Hen- syn til Arbejdsydelsen hjemme langt tilbage for det, de yde, naar de arbejde i Kolonierne, løsrevne fra de hjem- lige Forhold. Derfor overgaa de amerikanske Arbejdere de engelske, og de avstralske69 atter de amerikanske. Som Kärger meget rigtigt bemærker'0: >Hvem der har løsreven sig fra Hjemmets Sædvanetilværelse, alene med det Formaal at fortjene noget ved Arbejde i et vist Antal Maaneder, for ham bliver selve Opholdet paa det fremmede Sted mellem lutter Mennesker, der ere komne did med det samme Formaal, i og for sig en indre Tvang til strængere Arbejde.« Ud fra disse Betragtninger naar man et Standpunkt,