Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

35 som bør mærkes overfor Nutidens Krav om Arbejder- vandringernes Indskrænkning, der jo endogsaa stige til Forlangendet om Afskaffelsen af Retten til at drage, hvorhen man vil — das Freizügigkeitsrecht. — Thi ikke alene Hensynet til Arbejderen selv, men ogsaa tii Natio- nens varige Konkurrenceevne paa Verdensmarkedet, kræ- ver, at Arbejdslysten i dens tilbageblevne Befolkning ægges. Den samme Forandring kan nemlig ogsaa indtræde mellem de Arbejdere, der ere bievne hjemme — under det Tryk, der øves paa deres Spændighed ved deres Økonomis stigende Indfletning i de internationale Kon- kurrenceforhold, særlig naar de har andre indvandrede Arbejdere for Øje som Forbillede. Hr. v. Schulze-Gävernitz har vist denne Udvikling fortræffeligt med Hensyn til de engelske Bomuldsarbej- dere i sin Bog om Stordriften 71. Da de første engelske Fabriker med Maskindrift indrettedes, stode de Indfødte i de nuværende Fabriksdistrikter endnu ganske under Overleveringens Herredømme. De vægrede sig saavel ved selv at tage Arbejde i Fabrikerne som ved at sende deres Børn derhen. De nødvendige Arbejdskræfter maatte for største Delen importeres, medens en mindre Del be- stode af Samfundsbundfald af enhver Art. Men efter at de nye Fabrikers Konkurrence mere og mere havde lamslaaet de gamle husindustrielle Bedrifter, bekvemmede først Befolkningen i den nærmeste Omegn sig, saavel til selv at søge Fabrikerne som til at sende deres Børn derhen. Nu begyndte denne frygtelige Tid, i hvilken Lancashires Befolknings Levefod trykkedes langt ned under det sædvanemæssige. Men dette Indbrud i Over- leveringen førte Arbejderen ikke alene til Kamp for at opretholde det Overleverede, men ogsaa til Kamp for en Højnelse af det. Og fra dette Øjeblik af var Herre- dømmet paa Verdensmarkedet vundet lor den engelske Bomuldsindustri. Og dette Herredømme var det umuligt at vinde med den Arbejder, der vilde lade sig nøje med