Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

38 bejdsydelsen, men kun saadanne, der fører til en Stigning af den sædelige Levefod. Hermed hænger det sammen, at kortvarige Forbed- ringer i Arbejdsbetingelserne som Regel ikke øve nogen eller i alle Fald ingen væsenlig Virkning paa Arbejds- ydelsens Højnelse. Thi den første Virkning paa Arbej- deren af en Lønforhøjelse er ligesom den første Virkning af en materiel Forbedring af de fleste Menneskers Stil- ling, en Bortødslen af den større Indtægt respektive af den øgede Fritid. Men ere de opnaaede Forbedringer af Varighed, saa anvendes de til bedre Ernæring, om- hyggeligere Pleje, mere og sædeligere Adspredelse og højere Uddannelse — med andre Ord, de føre til en Stigning af Arbejdernes berettigede legemlige og aande- lige Fornødenheder, d. v. s. til en Højnelse af deres Levefod. Hermed hænger det fremdeles sammen, at der ikke kan hidføres en Stigning i Arbejdsydelsen gjennem en springvis Forbedring af Arbejdsbetingelserne. Thi Ar- bejderen kan lige saa lidt som alle andre Mennesker højne sin kulturmæssige Levefod springvis. Det Menneske, der opnaar større Andel i Kulturgoderne, maa først indleve sig i de nye Forhold og lære at nyde dem, førend han kan tilegne sig den højere Kultur. Derfor vil man ikke strax kunne indføre en ottetimers Arbejdsdag i Tyskland, men først en Titimers- eller Nitimersdag alt efter det enkelte Erhvervs nuværende Standpunkt. Men indtræder der en højere Levefod som Pølge af Lønnens Øgelse eller Arbejdstidens Mindskelse, saa dri- ver denne erfaringsmæssig til større Intentitet i Arbejdet, fordi Mennesker med højere Fornødenheder ere nødte til at vise større Flid ved kortere Arbejdstid, medens den paa den anden Side ogsaa muliggjør intensivere Arbejde, fordi legemlige Aarsager, saavel som den større Glæde ved Arbejdet gjøre det lettere for saadanne Ar- bejdere at vise større FJid end andre, der kun har faa