Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

39 Fornødenheder, ere slet ernærede, udmattede og mis- modige 7 At nu denne Udvikling er i Arbejderens Interesse, behøver ingen nærmere Begrundelse. Men den ligger ikke mindre i Helhedens Interesse, og det ikke alene i socialpolitisk, men ogsaa i økonomisk Henseende; thi først gjennem denne Udvikling skabes de Forudsætnin- ger, under hvilke et teknisk Fremskridt muliggjøres fysisk og økonomisk. Dette fører mig til den anden Forandring i Arbejds- betingelserne, der forklarer Modsætningen mellem den nuværende og den tidligere Opfattelse af Forholdet mel- lem Løn og Arbejdstid og Arbejdsydelse, til den For- andring, der er indtraadt paa Arbejdsgivernes Side. De fremstillede Virkninger af den højere Løn og kortere Arbejdstid paa Arbejderens Ydelsesevne slaa nem- lig ikke til for at forklare den i Forbindelse med Arbejds- betingelsernes Forbedring indtraadte Øgelse af Produktions- mængden. Thi der gives Beskjæftigelser, i hvilke Ar- bejderne arbejde uden Maskiner som Huggerne i Bjerg- værksdriften, og her have vi paa ingen Maade altid en Stigning af den samlede Produktionsmængde, der nøj- agtig svarer til Lønforhøjelsen eller til Arbejdstidens For- kortelse. Jeg har allerede nævnt ovenfor, at det frem- gaar af Sir Lowthian Bells og ligesaa af den tyske Jern- enquétekommission af 1879s Vidnesbyrd, at højere Løn ganske vist øger den enkelte Arbejders Gjennemsnits- yclelse, men at den opnaaede Merydelse alligevel ikke altid er istand til at opveje de tidligere eller andetsteds anvendte lavere Lønninger. Ganske ligesaa gaar det med Arbejdstiden. Da f. Ex. Arbejdstiden for Huggerne i Northumberland™ i 1881 mindskedes med 16,69 °/o» øgedes ganske vist Arbejdsøgelsen pr. Time, men denne Øgelse var ikke tilstrækkelig til at opveje Produktions- tabet, der var Følgen af det mindskede Timeantal; Pro- duktionsmængden mindskedes pr. Hold med 6,78 %. Saaledes mindskede videre ifølge den tyske »Reichs-