Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

43 mulig ved god Ernæring. Hvert Øjeblik benyttes for at opnaa den størst mulige Stykmængde, der kan afvindes hans Maskine eller hans Hænder. Dette alene forklarer den høje Fortjeneste i nogle Erhverv ved en saa lav Stykakkord, at den vækker Forbavselse i Enropa.« Ligeledes forklare disse Virkninger paa Tekniken af den høje Arbejdsløn og korte Arbejdstid de ellers ube- gribelige Ydelser i det avstralske Landbrug. I sit inter- essante Værk over Avstraliens Agrarøkonomi gjør Robert Wallace9,2 os bekjendt med avstralske Landbrugsmaskiner, om hvilke man paa det evropæiske Fastland for største Delen ingen Anelse har. Plove, der samtidig med at de drage en 7* bred Fure, pulverisere Jorden, saa og harve til en Pris af 4 sh. pr. acre. Faareklippemaskiner, der øge Klipningen med 20 °/0, og ved hvilke Uldens dobbelte Klipning undgaas. Men som Wallace fremhæver, har det kun været de høje Lønninger, der have ført til disse Produktionsprocesser med deres øgede \ delser, baade i Henseende til Mængde og Godhed. Selv i Bjergværksdriften kunne vi, som Professor Munroe viser83, iagttage Virkningerne af Arbejdsbetin- gelsernes Forbedring paa det tekniske Fremskridt. Gan- ske vist anvendes Maskiner til Brydning af Kullene ikke i nogen nævneværdig Udstrækning. Maskinens 1 ransport fra det ene Lag til det andet, og dens Forbindelse med Kraftmaskinen foraarsager for mange Vanskeligheder. En Maskine til Kulbrydning tjener derfor heller ikke saa meget til at øge Produktionen, som til at fremskaffe den i en Form, der opnaar en bedre Pris i Markedet. Hovedfremskridtene i Bjergværksdriftens Teknik har der- for mere fundet Sted ved at forbedre de Maskiner, der førte Kullene op paa Jordens Overflade, end ved Ma skiner, der brød dem. I hvilken Grad Fremskridt i først- nævnte Retning ere mulige, fremgaar af, at der i Aaret 1852 kun fremskaffedes 600 Tons Kul daglig af 12 Gru- ber pa^ et af de største Kulværker i Lancashire, medens den samme Mængde nu ydes af en eneste af dem.