Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid
Forfatter: Lujo Brentano
År: 1894
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
UDK: 338.91
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6i
vi anse for selvfølgelig i militære. Sejren er vunden,
saa snart vi blive klare over, at det er en ligesaa for-
fejlet Romantik, kunstigt at ville opretholde forældede
økonomiske Driftsformer og Bedrifter, der ere udygtige
ttl Konkurrence, som om vi vilde drage i Felten med
Spyd og Harnisk imod Nutidens riflede Skyts, eller bygge
maleriske Bjergfæstninger mod de moderne Sprængstoffer.
Paa Krigsvæsenets Omraade vide vi alle, at Sejren til-
falder den Nation, der formaar at føre den dygtigste
Soldat, udrustet med de bedste Vaaben i Marken, og vi
sky intet Offer for at lade ethvert militært Fremskridt
blive vort Fædreland til Del. Ganske paa samme Maade
opløser det for Spørgsmaalet om Sejren paa Verdens-
markedet afgjørende Forhold om Arbejdet til Produktions-
omkostningerne sig i Spørgsmaalet om Udrustningen 1U.
Om Arbejdet er udstyret med alle Forbedringer og Op-
findelser eller ikke, om Arbejderen er godt ernæret og
vedligeholdt, eller om han er underlønnet og overarbejdet,
dette er det, der afgjør Verdenskampen.
Men det er Tanken om hine Ofre for vor Krigs-
dygtighed, hvilke paalægges os paa Grund af vort Fædre-
lands geografiske Beliggenhed, der mere end alt andet
maa tilskynde os til at skabe hine Betingelser, der alene
kunne skaffe os Sejren paa Verdensmarkedet. Thi det
er ganske vist ikke disse økonomisk uduelige Bedrifter,
der skulle skaffe os enten de til Opretholdelsen af vor
militære Magtstilling nødvendige Kapitaler eller Menne-
sker. De bestaa jo nemlig selv kun formedelst kunstige
Midler og paa Bekostning af Natioriéns sunde Erhvervs-
liv, og de i dem Beskjæftigede ere, som vi have set,
Mennesker uden stor Ydelsesevne.
Da det i 1806 gjaldt igjen at bringe det til Jorden
kastede Preussen paa Fode, da talte man ikke om Klas-
ser, der i Fortiden havde skabt den preussiske Stat, og
hvis Interesser derfor fortjente særlig Hensynstagen. Thi
det laa nær for at erindre, at om end de Klasser, der
forhen vare de afgjørende i Staten, ogsaa i tidligere Tid