Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

Forfatter: Lujo Brentano

År: 1894

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

UDK: 338.91

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
6i vi anse for selvfølgelig i militære. Sejren er vunden, saa snart vi blive klare over, at det er en ligesaa for- fejlet Romantik, kunstigt at ville opretholde forældede økonomiske Driftsformer og Bedrifter, der ere udygtige ttl Konkurrence, som om vi vilde drage i Felten med Spyd og Harnisk imod Nutidens riflede Skyts, eller bygge maleriske Bjergfæstninger mod de moderne Sprængstoffer. Paa Krigsvæsenets Omraade vide vi alle, at Sejren til- falder den Nation, der formaar at føre den dygtigste Soldat, udrustet med de bedste Vaaben i Marken, og vi sky intet Offer for at lade ethvert militært Fremskridt blive vort Fædreland til Del. Ganske paa samme Maade opløser det for Spørgsmaalet om Sejren paa Verdens- markedet afgjørende Forhold om Arbejdet til Produktions- omkostningerne sig i Spørgsmaalet om Udrustningen 1U. Om Arbejdet er udstyret med alle Forbedringer og Op- findelser eller ikke, om Arbejderen er godt ernæret og vedligeholdt, eller om han er underlønnet og overarbejdet, dette er det, der afgjør Verdenskampen. Men det er Tanken om hine Ofre for vor Krigs- dygtighed, hvilke paalægges os paa Grund af vort Fædre- lands geografiske Beliggenhed, der mere end alt andet maa tilskynde os til at skabe hine Betingelser, der alene kunne skaffe os Sejren paa Verdensmarkedet. Thi det er ganske vist ikke disse økonomisk uduelige Bedrifter, der skulle skaffe os enten de til Opretholdelsen af vor militære Magtstilling nødvendige Kapitaler eller Menne- sker. De bestaa jo nemlig selv kun formedelst kunstige Midler og paa Bekostning af Natioriéns sunde Erhvervs- liv, og de i dem Beskjæftigede ere, som vi have set, Mennesker uden stor Ydelsesevne. Da det i 1806 gjaldt igjen at bringe det til Jorden kastede Preussen paa Fode, da talte man ikke om Klas- ser, der i Fortiden havde skabt den preussiske Stat, og hvis Interesser derfor fortjente særlig Hensynstagen. Thi det laa nær for at erindre, at om end de Klasser, der forhen vare de afgjørende i Staten, ogsaa i tidligere Tid