Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

62 havde skabt dens Storhed, saa havde de dog i Nutiden ogsaa Skyld i dens Sammenbrud. Meget mere søgte man at rive den Skillevæg, der skilte Adelen fra de øvrige Stænder, ned. Istedenfor kunstig at sikre de tid- ligere Riddergodsejere deres Besiddelser, ophævede man Adelens Forret til Besiddelse af Riddergodser for at sætte Duelige istedenfor Uduelige. Med den samme Grund forklares Ediktet af 14de September 1811 om Godsernes frie Deling. Af samme Grund ophævede man Arveunderdanigheden og søgte at regulere Hoveriet. Af samme Grund indførtes Næringsfriheden og afskaffe- des Tvangsrettigheder og, som Hardenberg udtrykker det, »alle Dovenskabens Hynder« 11:’. Garantien for Statens Gjenfødelse saa man ikke i den kunstige Beskyttelse af de mindre Dygtige, men i Udviklingen af de Dygtigstes Kræfter. Denne Politik har baaret de skjønneste Frug- ter. Men det, der er naaet, er endnu ikke varigt sik- ret. Tyskland vil kun formaa at værne om sin politiske første Rangs Stilling, naar det ogsaa økonomisk tilkæm- per sig den første Plads mellem de det omgivende Na- tioner. Og dertil behøver det industrielle Bedrifter, der saavel i teknisk Henseende som med Hensyn til deres Lønninger og deres Arbejderes Ydelsesevne, overgaa de andre Nationer. Men det er en glædelig Kjendsgjerning, at den sociale Reform, der er kaldet til at bære Millionerne op til et højere Sædelighedstrin, ogsaa er det eneste Mid- del, der kan føre til Befæstelse af Nationens økonomiske og politiske Magtstilling.