Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

Forfatter: Lujo Brentano

År: 1894

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

UDK: 338.91

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
65 Side bør vi ikke vise nogen Virksomhed fra os, der med Rette paahviler os. Jeg ved næppe, hvad der mest har Karakteren af en Pest for Samfundet: enten et faderligt Regimente, det vil sige et spionerende, indblandende Re- gimente, der trænger sig ind i ethvert menneskeligt An- liggende og mener, at det kan udrette Alt bedre for Alle, end Nogen kan udrette Noget for sig selv; eller et sorgløst, lediggaaende Regimente, der lader saadanne Ulemper, som det kunde afskaffe med et Ord, voxe og mangfoldiggjøre sig, og som kun har et Svar paa alle Klager og Forestillinger: »vi maa lade Sagerne skøtte sig selv, vi maa lade dem gaa deres Gang, vi maa lade dem udligne sig selv«. Der gives i Politiken intet vigtigere Problem end at holde den rette Middelvej imellem disse to højst fordærvelige Yderligheder, at drage Linien rigtig, der skiller de Tilfælde, i hvilke det er Statens Pligt at skride ind, fra dem, i hvilke det er Statens Pligt at af- holde sig fra Indblanding. I gamle Dage var den ure- gulerede Tilbøjelighed til Indblanding utvivlsomt Regen- ternes ejendommeligste Forsyndelse. Lovgiveren sagde Folk altid, hvorledes de skulde drive deres Bod, dyrke deres Marker, opdrage deres Børn, hvor mange Retter de maatte have paa Bordet, og hvad de skulde give for Alen af det Tøj, hvoraf de syede deres Frakker. Han forsøgte stadig at afhjælpe Onder, der ikke i egent- lig Forstand hørte hjemme under hans Omraade, og Føl- gen var, at han forstørrede de Onder, han forsøgte at afhjælpe. Den fra Dyrtiden uadskillelige Nød smertede ham saa dybt, at han gav Love mod Høkernes Forkjøb og derved forvandlede Dyrtiden til Hungersnød. Penge- udlaanernes Snedighed og Haardhiertethed ærgrede ham saaledes, at han gav Love mod Aager, med den Følge, at Laantageren, der havde kunnet faa Penge til 10 %, naar han var forbleven ubeskyttet, næppe kunde faa dem til 5° % under Beskyttelsen. Nogle udmærkede Stats- filosofer fra forrige Aarhundrede belyste med stor Dyg- tighed det taabelige i en saadan Lovgivning, og ydede 5