Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

66 derved Menneskeheden en stor Tjeneste. Der fandt der- efter en Reaktion Sted, en Reaktion, der uden Tvivl har afstedkommet meget godt, men som ligesom de fleste Reaktioner ikke har været uden Onder og Farer. Vore Statsmænd kunne nu ikke beskyldes for at være for ge- skæftige. Men jeg frygter, at der selv hos de dygtigste og ærligste blandt dem hersker en Tendens til at gaa til den modsatte Yderlighed. Jeg vil oplyse, hvad jeg mener, ved et Exempel. Det blev for 15 Aar siden klart, at Jernbanerne i alle Dele af Kongeriget i stor Udstræk- ning vilde afløse de gamle Kongeveje. Fastsættelsen af Retningen af de nye Færdselsveje, der skulde forbinde Øens samtlige Hovedstæder, Havne og Skibsarsenaler, var en Sag af den største nationale Betydning. Men ulykke- ligvis vægrede de, der havde skullet handle for Nationen, sig ved at blande sig i Sagen. Derfor bleve talrige Spørgsmaal, der i Sandhed vare offentlige Spørgsmaal. der angik den offentlige Hensigtsmæssighed, Helhedens Trivsel og den offentlige Sikkerhed, behandlede som Privatspørgsmaal. Det syntes glemt, at hele Samfundet var interesseret i et godt System for den indre Samfærdsel; Spekulanten, der havde en høj Devidende nødig, Grund- besidderen, der tilsigtede en høj Pris for sin Jord, var det, der ble ve hørte. Men der meldte sig ingen, der vilde høres paa det hele Samfunds Vegne. Vi føle nu Virkningerne af dette store Fejlgreb, og det vil vare længe, inden vi ophøre at føle dem. Tager jeg ikke fejl, saa staa vi iaften i Begreb med at begaa en bejl af samme Art. Det ærede Medlem fra Montrose " og min ærede Ven, Medlemmet fra Sheffield, mene, at det foreliggende Spørgsmaal kun er et Spørgsmaal om den gamle og den nye Handelstheori, De kan ikke forstaa, hvorledes en Ven af Frihandelen skulde kunne ønske at intervenere mellem Kapitalisten og Arbejderen. De sige I skrive ingen Love om Prisen paa Handsker eller om ') Mr. Hume, Frihandelspartiets Veteran.