Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

 67 Beskaffenheden af Handsker, eller for at fastsætte Varig- heden af den Kredit, som Handskemageren maa give. I overlade det til ham at afgjøre, om han vil ansætte høje eller lave Priser, anvende godt eller daarligt Materiale, om han vil kreditere eller basere sig paa kontant Betaling. I anerkjende, at man maa overlade til ham at blive enig med sine Kunder om disse Spørgsmaal, og at vi ikke bør blande os i dem. Det er muligt, at han leder sin Forretning daarligt, men det er sikkert, at vi ikke vilde kunne lede den godt. Af de samme Grunde, hvorfor I overlade det til Sælgeren og Kjøberne af Handsker at komme overens med hinanden, maa I ogsaa overlade det til Sælgerne og Kjøberne af Arbejde at blive enige med hinanden.« Jeg har, Sir, stor Agtelse for dem, der slutte saa- ledes; men jeg kan ikke se paa Sagen ligesom de, og jeg maa følge min egen Dom, selv om jeg maatte nære Mistro til den. Jeg er, tror jeg, Frihandelsprincipet, ret forstaaet, ligesaa hengiven som noget Medlem af dette Hus. Handel, betragtet kun som Handel, kun med Hen- syn til de kontraherende Parters økonomiske Interesse, kan næppe frigjøres for meget. Men der er en god Del af Handelen \ der ikke ubetinget maa betragtes som Handel, men som berører Interesser, der staa højere end de pe- kuniære. Og at sige, at Regjeringen aldrig maa regulere en saadan Handel,' er en monstrøs Paastand, som Adam Smith vilde være gyst tilbage for. Vi paalægge Handelen visse Indskrænkninger af politiretlige Grunde. Vi tillade f. Ex. ikke Alle og Enhver, der har en Hest og en Droske, at søge efter Passagerer paa Londons Gader. Vi fastsætte ikke Kjøretaxten efter Forholdet mellem Tilbud og Efterspørgsel. Vi tillade ikke en Kusk *) Det maa bemærkes, at Taleren ikke gjennemgaaende taler om Handelen i snevrere Forstand, men ogsaa om Industri, overhovedet om Erhvervsliv, hvilket i det Hele betegnes med det engelske Ord: Trade. Hans »Frihandelens« Princip om- fatter den samlede Erhvervs- og Samfærdselsfrihed. 5*