Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

«h • 68 at tilpresse sig en Guinee for en halv fjerdingvejs Kjørsel paa en Regnvejrsdag, hvor der ingen Kjøretøjer er paa Holdepladsen. Vi paalægge Erhvervslivet visse Indskrænk- ninger af finansielle Grunde. Vi forbyde f. Ex. en For- pagter at dyrke Tobak paa sin egen Jord. Vi paalægge Erhvervslivet visse Indskrænkninger af Hensyn til National- forsvaret. Vi tvinge saaledes en Mand, der hellere vilde pløje eller væve, til at indtræde i Militsen, og vi bestemme den Lønning, han skal have derfor, uden at spørge om hans Mening. Men der er i alt dette heller Intet, der ikke er i Overensstemmelse med den sundeste Erhvervs- politik. Thi Erhvervspolitikens Videnskab lærer os kun, at vi ikke af handelsmæssige Grunde skulle blande os i Erhvervslivet, og i de Tilfælde, jeg har anført, begrænse vi Erhverslivets Frihed af højere Grunde end af handels- mæssige. Og nu, Sir, for at komme nærmere ind paa det Til- fælde, med hvilket vi have at gjøre, siger jeg, for det Første, at hvor Almenhedens Tarv er medinteresseret, kan det være Statens Pligt at blande sig i de Enkeltes Kontrakter, og jeg er ganske sikker paa, at Hds. Maj.s Regjering af Hjertet vil samstemme med mig med Hen- syn til denne Paastand. Jeg har netop læst en inter- essant Betænkning, som to Medlemmer af Regjeringen, Hertugen af Buccleuch og den ædle Jarl, der for kort Tid siden var Overkommissær over Skovene og Forst- væsenet, og som nu er Sekretær for Irland^ har under- tegnet, og efterat denne Betænkning havde været Huset forelagt, har den ædle Jarl selv med Kabinettets Billigelse indbragt en Bill angaaende den offentlige Sundhed. Efter denne Bill bestemmes det, at det ikke skal være Nogen tilladt i nogensomhelst stor By at bygge et Hus paa sin egen Grund uden at give visse Kommissærer Meddelelse derom. Ingen maa anlægge en Kælder uden disse Kommissærers Tilladelse. Huset maa ikke være !) Jarlen af Lincoln.