Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

14 ning, hvor Vandet spiller ind paa Dækket), hvorefter det atter aftager. Størrelsen af hver af disse Normaler kan bestemmes efter Formlen Det lier Sagte er med andre Ord: Metacentret flytter sig opefter, naar Skibet krænges over fra den opreiste Stilling, indtil en vis Høide, hvor- efter det ved fortsat Krængning gaaer ned igjen. Curven M Mi M2 o. s. v., som fremkommer ved Skæringen af consecutive Normaler (for successive meget smaa Kræng. Vinkler) kaldes den »metacentriske locus« eller den »metacentriske Evolute«. Dette sidste Navn skyldes følgende Egenskab: Naar en Traad gjøres fast i Top- pen af Curven, strækkes stramt til B og derpaa vikles af Curven, vil Traadens anden Ende beskrive Curven B Bi Bi Bi o. s. v. eller locus af Deplacementscentre. Denne sidst tracerede Curve kaldes da »Involute«, Loci af Metacentre og Deplacementscentre staae i Rela- tion til hinanden som Evolute og Involute. Berettigelsen til Benævnelsen »melacentrisk« Evolute er iøvrigt bleven bestridt, fordi Bouguers Definition paa Metacenter kun havde det ene Punct for Øie, hvor Skibets Midteraxe skæres af Opdriftslinien ved en meget lille Inclinations- vinkel. Nogle foretrække derfor at kalde Curven »locus of centres of curvature of surface of buoyancy«. Bouguer, som iøvrigt kun betragtede smaa Inclinationer, manglede dog ingenlunde Øie for Metacentrets Stedforandring og har selv kaldt Curven »métacentrique«. Hos endeel nyere Forfattere træffes Benævnelsen« »shifting meta- centre«. Det bemærkes udtrykkelig, at Evoluten kun frem- kommer ved successiv Krængning, hvergang gjen- nem en lille Vinkel. Dreies Skibet paa eengang gjennem en betydelig Vinkel, f. Ex. fra 5° til 20°, saa kommer Skæringspunctet af Opdriftslinierne for disse to Stil- linger ikke til at ligge i Evoluten. Naar det ønskes at bestemme den metacentriske Evolute, kan Skibet krænges