Om Skibets Stabilitet, Bevægelser I Stille Vand Og I Søgang
Med Theorien Om Bølgebevægelse

54 egen Længde, altsaa 100 Favne, er Høiden af Over- fladens eller 9/io Tomme. IV2 Bølgelængde nede er Høiden omtr. 1/27 Tomme. Da Bølgens Høide er et Udtryk for Forstyrrelsens Omfang, sees altsaa heraf, hvor dybt under Overfladen Forstyrrelsen naaer. Det skal bemærkes, at Centrerne til de forskjellige Lags beskrivende Cirkler ligge over Niveauet af det tilsva- rende horizontale Lag for stille Vand, og de ligge i ,.2 enhver Dybde saameget over dette Niveau som (r taget, efter ovenanførte approximative Regel, svarende til Dybden). Dette involverer en Reisning af Lagenes Gravitetcentre over den Plads, de indtage i stille Vand. Toppene hæve sig høiere op over Stillevandsniveauet, end Dalene synke under det; den Høide, Gravitetcentret i ethvert Lag hæver sig, er proportional med Rotations- hastigheden af Partiklerne, hvilken Hastighed beroer paa Forholdet mellem r og /?. Denne Reisning af Gravitet- centret i Vandmassen, et vist Stykke over dets Stille- vandsplads multipliceret med Bølgens Vægt, er et Ud- tryk for det af Bølgen udrettede mechaniske Arbeide og kaldes Bølgens potentiale Energi (potential energy). Paa denne beroer Bølgens Forplantelse i Rummet. Ln Tangent til Trochoiden i Bølgedalen bliver horizontal, og det Samme er Tilfældet paa Toppen, og disse 2 Tangenter blive altsaa parallele. Bølgeskraaningens In- clination er paa disse to Steder Nul, og Normalen paa Tangentplanerne bliver altsaa den verticale Linie. Naar man udgaaende fra Oalen opefter og fra loppen ned- efter trækker Tangenter til Curven i Puncter meget nærved hinanden, saa kunne disse tangenter parviis blive parallele; men man kan ingensteds i 2 Puncter nær ved hinanden trække parallele Tangenter, førend de mødes i et Punct, der ligger nærmere ved Toppen end ved Dalen, og hvilket kaldes Inflexionspunctet (point of inflexion), og i hvilket ingen langent kan